INVESTERING, GENERELT, HYTTER, VILLAER, SKØDER

Turist på Resort dræbt i Kenya

Flag 12-09-11 ~Et minuts læsning · 168 ord

Stadig flere turister har fået øjnene op for Kenya i det østlige Afrika, der foruden safarier og andre storslåede naturoplevelser byder på vidunderlige strande. Men det, der skulle have været en paradisferie for et britisk par i Kiwayu Safari Village, der ligger små 500 kilometer fra landets hovedstad Nairobi og blot 50 kilometer fra Somalia, blev i stedet et mareridt.

For mindst fem mænd stormede klokken to lørdag nat resortet, hvor de skød og dræbte manden (der var i 40’erne), da han forsøgte at beskytte sin kone, der derefter blev bortført.

Man frygter dog, at det er lykkedes drabsmændene at føre deres offer ind i Somalia. Ligeledes er der frygt for, at gerningsmændene tilhører den somaliske Al-Qaida-celle al-Shabaab, der har hovedkvarter godt 120 kilometer nord for den hytte, hvor parret blev udsat for den forfærdelige hændelse.

Er det tilfældet, vil chancen for at få kvinden tilbage i live være markant mindre, end det er tilfældet med de somaliske pirater, der udelukkende er interesseret i penge og ikke politik.

Skribentmail:

Mere info: http://ekstrabladet.dk/ferie/udland/article1618439.ece