UDDANNELSE, FORSKNING, ØKONOMI, JOBMULIGHEDER

35.000 veluddannede udvandrede i 2012

Flag 02-05-13 ~Et minuts læsning · 152 ord

Mens Italiens økonomiske krise er total, så mister landet samtidig en masse af de hjerner, der måske kunne trække økonomien i den rigtige retning. Alene i 2012 valgte 35.000 veluddannede unge italienere at tage flugten, fremgår det af avisen Il Fatto Quotidiano.

Fysikeren Carlo Dionisi oplever hjerneflugten i dagligdagen, hvor han er underviser på Sapienza-universitet i Rom. Han er også tilknyttet det europæiske forskningscenter for partikelfysik i Schweiz.

Hvert år udvælger professoren de seks mest talentfulde fysikstuderende på universitetet. De seneste 10 år har han således uddannet 60 elite-kandidater, men der er kun én af de 60 tilbage i støvlelandet. Resten har været tvunget til at flytte til udlandet for at få et arbejde.

Vi får ingen ansøgninger fra fysikstuderende i udlandet. Vores egne fysikere forlader landet. Der er ingen penge eller job her i Italien. Kun tab af intelligens. Det er meget dramatisk, lyder det fra den fortvivlede fysik-professor ifølge artiklen.

Skribentmail: