BOLIG, JURA, REGLER, BOLIGKØB

Advarer mod pengesedler i brune kuverter

Flag 27-11-06 ~Et minuts læsning · 187 ord

Key Italia, sammenslutningen af italienske ejendomsmæglere, advarer kraftigt imod at betale en del af en bolig i Italien med penge under bordet, sådan som det ofte sker. Helt konkret beslutter køber og sælger sig for at holde den officielle salgspris nede, når papirerne skal underskrives hos notaren. Når notaren så er gået, skifter resten af salgsbeløbet hænder i form af et stort bundt euro-sedler pakket ind i brunt papir.

Sottodichiarazione, som metoden hedder, er med til at holde de fremtidige ejendomsskatterne nede for køberen. Men der er også store risici ved at dele handelsprisen op, påpeger ejendomsmæglerforeningen.

F.eks. hvis det viser sig, at andre har forkøbsret til ejendommen, så er det kun den officielle salgspris, de skal matche. Det kan være lejere og naboer, der har fået en sådan ret.

Og har man betalt penge under bordet ved købet af sit italienske hus, så kan man først vide sig sikker tre år senere. Så lang tid har det italienske skattevæsen nemlig til at vurdere, om den officielle salgspris er rimelig, eller om den skal betragtes som et forsøg på at snyde i skat, fremgår det af artiklen.

Skribentmail: