Mens boligpriserne er faldet i mange lande det seneste år, har boligpriserne i Israel taget et hop på 10 pct. i 2009.
De stigende boligpriser falder sammen med, at kursen på de 100 største israelske aktier på børsen i Tel Aviv er steget med 100 pct. i gennemsnit siden 1-1-2009.
Generelt er Israel inde i en god økonomisk gænge, som dog ikke kan holde trit med de rene tiger-økonomier.
Mens store vesteuropæiske lande i 2009 oplevede et fald i produktionen på ca. 5 pct., voksede Israels samme år med 0,5 pct. Og Israels økonomi vil tage yderligere fart i 2010 og 2011 med stigninger på henholdvis 2,2 og 3,3 pct., lyder forventingen ifølge artiklen hos den vestlige økonomiske samarbejdsorganisation, OECD.