Isle of Man, som ligger i det Irske Hav vest for Storbritannien, indfører fra d. 5. april 2006 et loft for personskatter. Fra denne dato er det umuligt at komme til at betale mere end 1,1 mio. kr. i skat, uanset hvor mange millioner, man tjener.
Øens topskat, hvis man overhovedet kan bruge det udtryk, er på 18 pct. Topskatten træder i kraft, hvis man tjener over 6,3 mill. kr., og det giver netop en skattebetaling på 1,1 mio. kr. Men fra april får ordet bundskat en helt ny betydning, når marginalskatteprocenten på Isle of Man reelt sættes ned til 0 for indtægter over 6,3 mill. kr.
Hverken EU eller Storbritannien har nogensomhelst indflydelse på Isle of Man’s skatter. Alligevel har de to parter konfirmeret beslutningen, fremgår det af artiklen.