VIRKSOMHED, SKATTER, AFGIFTER

Ingen selskabsskat fra 5. april 2006

Flag 23-02-06 ~Et minuts læsning · 97 ord

Selskabsskatten er med sine p.t. på 10 pct. til at leve med for de fleste virksomheder på Isle of Man, som ligger i det Irske Hav vest for Storbritannien. Ikke desto mindre sætter øen med sit eget parlament under den britiske krone procenten ned til 0 fra den 5. april i år. Bankerne på øen får dog lov til fortsat at betale de 10 pct., så der kan komme penge i de offentlige kasser. Nedsættelsen, som altså gælder for alle andre virksomheder, gør øen til et af de mest attraktive skattely i verden, fremgår det af artiklen.

Skribentmail: