Den islandske krone er faldet så meget i værdi, at danskere kan shoppe designsko og -tasker i Reykjavik til cirka halv pris.
Det gælder bl.a. i butikken Sævar Karl, hvor Børsens udsendte medarbejder er faldet over et par Miu Miu sko til DKK 2000. Det er langt billigere end i Danmark - og halv pris i forhold til niveauet i Paris, fremgår det af artiklen.
I taskeafdelingen fandt medarbejderen en taske, ligeledes af mærket Miu Miu, til DKK 2000. Det er så billigt, at besparelsen ifølge artiklen næsten kan betale hele flybilletten til og fra Island.