Det kan godt være, at virksomheder og selvstændige skal betale skat. Men der bliver ofte ikke fulgt op på det, og reelt er erhvervsdrivende fredede af det græske skattevæsen. I hvert fald ind til en eller anden regering tør «ophæve fredningen».

Sådan lyder vurderingen fra græsk/tyske Alexander Kritikos, der er professor ved Deutsches Institut für Wirtschaftsforschung (DIW) i Berlin - og følger udviklingen i sit andet hjemland på nærmeste hold.

Det lille skatteparadis for virksomheder opstod i den tidligere græske regerings tid, hvor der var der en uskreven regel om, at skat først og fremmest var noget, der skulle betales af lønmodtagerne. Firmaer og selvstændige har som følge deraf haft let ved at «underindberette», hvad de reelt tjener, mener Alexander Kritikos.

Foruden at betale skat af en for lav indkomst brillerer grækerne også med ikke at betale den skat, som de rent faktisk skal af den indkomst, som de har opgivet. I øjeblikket skylder grækerne således EUR 72 mia. (DKK 540 mia.) til landets skattevæsen. Det fortæller Haris Theoharis, der er tidligere chef for det græske skattevæsen. Han forlod sin post i juni 2014 på grund af politisk pres og trusler fra skatteydere, der ville brække begge hans ben.

Det græske skattevæsen går hvert år glip af skatteindtægter på EUR 10-20 mia. (DKK 75-150 mia.). Hvis det kunne lykkes at inddrive bare en del af dette beløb, kan Grækenland blive gældfrit på 10 år, udtaler Tryfon Alexiadis, der er vicechef i det græske skattevæsen, til den franske avis Le Monde.

Problemet er blot, at de rige klasser bliver skræmt væk, hvis der strammes op på inddrivelsen af skat i Grækenland. Og dermed forsvinder også de eneste mennesker, der har råd til at gennemføre nogle af de investeringer, som landet har så hårdt brug for, fremgår det af artiklen.