Det olympiske svømmebasin i Athen er fyldt med affald, og frøerne har forlængst holdt deres indtog i bassinets mudder. Byens olymiske beachvolleyanlæg fremstår som en naturgrund med vildtvoksende træer. Det olympiske kano- og kajakanlæg er i dag et udtørret flodleje i beton, mens udspringsbassinet er beskidt - og uden vand.
Sådan står flere af de DKK 64 mia. dyre olympiske sportsanlæg ubrugte og forfaldne hen - 10 år efter at OL blev afviklet i den græske hovedstad.
Den danske folketingspolitker, Joachim B. Olsen, vandt bronze ved kuglestødskonkurrencen i OL Athen i 2004. Han kalder det tragisk, at de mange olympiske faciliteter ikke er kommet byens befolkning til gavn. Det er f.eks. lykkedes i London, som dels opførte en del midlertidige anlæg, som blev pillet ned efter OL i byen i 2012. Desuden har London omdannet det store OL-område i Stratford til et rekreativt område for byens befolkning.
I Athen kaldes de olympiske bygninger i stedet for «hvide elefanter». De er permanente, men der var ingen, der havde en plan for, hvad de skulle bruges til efter OL, fremgår det af aritklen.
Det var spild af penge at opføre permanente bygninger til OL, og formålet var kun at vise sig frem. De store og tunge bygninger har kun været til gavn for entreprenørerne, mener Dimitris Mardas, der professor i økonomi ved Aristoteles Universitetet i Thessaloniki.