BOLIG, GENERELT, EJENDOMME, EJENDOMSMÆGLERE, IT, LEJLIGHEDER, SERVICE

Vi er landet

Flag 25-06-07 ~2 minutters læsning · 313 ord

Vi er nu flyttet ind i en dejlig lejlighed på cirka 90m2, til en månedlig leje på 400€, centralt i rhodos by. Det tog en måned mere at finde en ordentlig lejlighed til den pris men det var helt klart værd at vente på. Ejendommen er cirka 20 år gammel hvilket gør den totalt uinteressant for grækerne at flytte ind i, det lader til at de kun vil bo i nyt, så hvis man kan få overbevist sin ejendomsmægler om at man godt kan bo i en ældre lejlighed er der rigtig gode penge at spare på den månedlige husleje.

Der er fællesudgifter ( trappevask, elevator, havemand, strøm til lys på trappe osv. ) på cirka 20€ pr måned hvilket er generelt for lejligheder i denne størrelse på rhodos.

Hvis man som vi planlægger at blive her om vinteren er det osse en god ide at spørge om der er varme installeret, det er kun cirka 4 måneder om året det er «nødvendigt» og vi har fået oplyst at det er en cirka udgift på omkring 85-90€ pr måned i de fire måneder der fyres.

Telefon tog 2 dage at få sat til fordi der allerede var stik fra en tidligere lejer, internettet var oppe og køre 3 dage senere, så alt i alt en fantastisk god service fra OTE, selv grækerne vi kender hernede var imponeret over hurtigheden :)

Hvis man skal købe ind til sit nye hjem kan det godt betale sig at lave et samlet køb i en forretning, vi købte tæpper til stue og gang og endte med en rabat på omkring 15%, samme med komfur, vaskemaskine og køleskab (som ikke er en del af det der følger med hvis man lejer lejlighed ). Rabbaten får osse en ekstra tak opaf hvis man handler kontant.

Jeg vil skrive flere indlæg her efterhånden som vi samler erfaringer.

Mvh Tom Keller.

Skribentmail: