Käre Louise,

endelig nogle indläg i Udvandrerne af höj journalistisk kvalitet.

Med intens interesse läser jeg om Birgitte Bourgois, Birgit

Lilienfeldt og Matine Barby - bländende spändende biografier,

exectionelt godt skrevet. Ogsaa jeg kom til Paris som ung,

men jeg var ingen kön, ung, dansk blond pige, men en fyr uden

uddannelse og levede som hippie ved at tegne paa fortovene etc.

PARIS VAR EN BENHAARD JUNGLE AF BILER, GADER OG HUSE. Forureningen,

og manglen paa grönne omraader jagede mig til BERLIN, som har 800%

mere grönt, söer og skove i forhold til indbyggertallet. Alligevel

er jeg francofil til fingerspidserne, jeg elsker individualisme,

fransk humor og SAVOIR VIVRE. Osse franskmändenes og damernes

forhold til kärlighed. Franskmändene hävder selv de opfandt

kärlighed, erotik og sex, men det er dog endnu ikke endegyldigt bevist. Saaledes er mit yndlingsordsprog stadig fransk: «Ofrir l`amitié à qui veut l´amour, c´est donner du pain sec à qui

meurt de soif au desert». Et vidunderligt billedsprog, en super metapher! Franskmändene og damerne har sans for denne skönne afdeling af tilvärelsen, og naturligvis har en franskmand med estime ikke kun een elskerinde, men ofte flere, og hustruen kan osse nyde det med en ung elsker uden at blive nedvurderet som fx. i Danmark eller her i stokkonservative, bornerte Östrig. Selv i vore HIV-tider sku der saaledes existerer over 40 par-touches klubber i Paris. I den retning er Franskmändene simpelt hen ikke til at styre. Ja, de bons respas, de l´amour og fransk humor - det jeg mest savner her. Men Wien er MUSIKKENS, KULTURENS og KUNSTENS höjborg. Musik var det jeg mest savnede i Frankrig - min kärlighed til Tyskland var absolut paa grund af musikken og TYSKERNES NATURLIGVE VENLIGHED. Naturligvis har Frankrig osse musik, men den er langt mere fravärende end fx. i Tyskland. Franskmändene diskuterer hellere politik eller kärlighed.

Din artikel «DET GENERÖSE FRANKRIG» er osse fantastisk fuld af sag-

kundskab og viden. Jeg maa dog lige tilföje, at her i Östrig kommer man osse til en Specialläge samme dag man önsker det, osse öjenläge,

HELT GRATIS, og opereret kan man blive faa dage efter diagnose. Vi har 39 hospitaler alene i Wien. Al medicin koster max 4.5 euro - dvs.

kun receptgebyr. Med financieringen er det akkurat som i Frankrig og

lige nu strejker mange läger. Dit exempel omkring en dansk kvinde som fik diagnosticeret en knude i brystet og MAATTE VENTE 63 DAGE paa at

blive tjekket - lyder helt GALIMATIAS - i et land hvor arbejdsindkomsts- og kapitalindkomstskatten ofte er 60% eller sogar mer, momsen er 25% (i Spanien fx kun 7% paa madvarer) og bilafgifter er paa 240%. Kan man der virkelig ikke etablere et menneskevärdigt sundhedssystem? Jeg har tegnet en PRIVAT HOSPITALSSIKRING HER I WIEN. Den er i modsätning til andre landes sygeforsikringer langt dyrere, men den er UOPSIGELIG FRA SELSKABETS SIDE - dvs. ligegyldigt hvor gammel du blir og hvor mange aar du skal behandles paa fx. privat- hospital kan forsikringen IKKE OPSIGE KONTRAKTEN, saaledes som det fx. er tilfäldet i Danmark, men osse i Spanien, England og Tyskland. Jeg betaler nästen 200 euro om maaneden (1.500 dkr) og der er en Selvrisiko paa ca 1000 euro ved hver hospitalsindläggelse. MEN jeg kan osse välge at lade mig behandle i Spanien, hvor jeg bor om vinteren, eller fx. i Danmark, som jeg besöger 3 uger nästen hver sommer. Jeg ville nok foreträkke Danmark, men det du skriver gör mig rigtig angst. Al din ros af Frankrig skal imidlertid ikke staa helt uimodsagt. Jeg har haft konti i Credit Banque Lyonnais i Paris og i La Poste i Nice/Marseille. For at faa oplöst min konto i Credit Lyonnais maatte jeg skrive ikke mindre end 5 lettres recommandees (anbefalede breve) tilsidst til Direktören med trussel om politian- meldelse. Ved ophävningen af min PEL plan logement (boligopsparing) har de ganske enkelt snydt mig for 55o euro med en lang räkke erkläringer, som for en ikke franskmand er uforstaaelige. Ja, det bare for at faa lidt ligevägt i tingene. Jeg har i övrigt boet i flg. byer i Europa. Köbenhavn det meste af livet, Hamburg, Berlin, Amsterdam, Paris, Strasbourg og nu her i Wien i snart 10 aar, samt nogle vintre i Malaga. Skulle jeg i dag välge en by som bopäl blev det absolut Hamburg. Saa havde jeg de venlige hamborgensere til daglig, Hamburg var jo 200 aar under den danske Konge, og naar han ikke ku klare mere Köbenhavnstrup, ja saa gik det til Altona, hvor han hyggede sig med smukke damer. Een af vore Konger döde iövrigt i en puf i Hamburg, men det skrev danske historieböger aldrig eet ord om. (jeg er jo gammel skolelärer). Men danskerne har en UTROLIG GOODWILL netop i Hansestaden og tyskerne elsker os danskere, selvom det modsatte ikke altid er tilfäldet. Men det har naturligvis noget med besättelsen dengang at göre. I Hamburg havde man Berlin mod öst, Danmark mod nord og Östrig, Frankrig og Spanien mod syd. Og Hamburg er et SANDT PARADIS AT HANDLE IND I - nok ved siden af Malaga i Spanien den bedste by jeg kender til indköb. Altsaa endnu engang käre Louise Fleischer (dejligt tysk navn) Tusind tak for dine indläg - det er saadanne indläg man savner i Udvandrerne. For ikke alt her i livet drejer sig jo om fast ejendom, skat, golf og bridge. Men der skal väre plads til alt. Initiativet med www.udvandrerne.dk var bare totalt super. Jeg gläder mig hver gang jeg kommer ind i denne web, og fx. kan läse dine inciterende indläg, men osse mange andre rigtig gode. For vi udlandsdanskere er nok en specielt eventyrhungrende race.

Selv ville jeg önske at blive 300 aar og bebo en lang räkke byer rundt om i verden og skrive om dem.

De bedste hilsner

fra Jörgen Ferre

(bosat i Wien gennem 10 aar men stadig francofil til fingerspidserne. Og naturligvis ELSKER JEG OSSE VORE FORBLÄSTE, MEN SKÖNNE ÖER DEROPPE NORDPAA, MIT FÄDRELAND DANMARK. Kort sagt, jeg tror jeg er blevet rigtig EUROPÄER. Og samlingen af Europa er det

bedste der nogensinde er sket.