PENSION, OPSPARING, JURA, REGLER, ADVOKATER, DOBBELTBESKATNINGSAFTALE, EFTERLØN, FØRTIDSPENSION

Xpert-svar om førtidspension

Flag UDLANDSXPERTERNE 06-09-09 ~2 minutters læsning · 258 ord

Jeg tillader mig at gå ud fra, at din efterløn er tildelt efter 1. januar 2003. Udgangspunktet for tildeling af førtidspension er, at modtageren har fast bopæl her i riget eller hyre på dansk skib, og dette skal være opfyldt umiddelbart inden det tidspunkt, hvorfra pensionen ydes. Det er imidlertid også sådan, at personer, der tager ophold i udlandet efter at have fået tillagt førtidspension, bevarer retten til pensionen, hvis de efter de fyldte 15. år har haft fast bopæl her i riget i mindst 10 år eller i mindst ¼ af tiden fra det fyldte 15. år til det tidspunkt, hvorfra pensionen ydes.

Spørgsmålet om der vil kunne medtages fuld førtidspension ved udrejse til Frankrig afhænger af ikke af bopæl men af, hvor længe du har boet i Danmark i perioden fra det fyldte 15. år til det tidspunkt, hvorfra pensionen ydes. Således er der ret til fuld førtidspension, hvis den faktiske bopælstid ved pensionstilkendelsen udgør mindst 45 af perioden fra det fyldte 15. år og til det tidspunkt, hvorfra pensionen ydes. Hvis der ikke er ret til fuld førtidspension, bliver pensionen fastsat efter forholdet mellem den faktiske bopælstid og 45 af tiden fra det fyldte 15. år og indtil det tidspunkt, hvorfra pensionen ydes (brøkpension). Jeg kan i øvrigt henvise til Indenrigs- og Socialministeriets hjemmeside, hvor reglerne er gennemgået, jf. nedenstående webside.

Det skal nævnes, at da det i øjeblikket ikke er indgået nogen dobbeltbeskatningsaftale mellem Frankrig og Danmark, kan pensionen beskattes i begge lande.

Med venlig hilsen

Martin Bekker Henrichsen

Advokat (H), LL.M. & HD(f)

Skribentmail:

Mere info: http://www.ism.dk/Temaer/sociale-omraader/Velfærdsydelser/foertidspension/foertidspension-fra-2003-og-frem/Sider/Start.aspx