KULTUR, FRITID, GENERELT

La 26eme fête de la musique - 21. juni 2007

Flag 21-06-07 ~Et minuts læsning · 139 ord

Hvis du opholder dig i Frankrig for tiden, så gå ikke klip af dette årlige tilbagevende festlige fænomen. I løbet af eftermiddagen vil gader og stræder blive afspærret for trafik, og i aften vil franskmændene strømme ud og nyde musik af alle genre - ganske gratis. I provinsbyer kan man opleve, at der på et beskedent gadehjørne spontant vil danse folk rundt til joviale toner af violin og harmonika, og at 20 meter derfra spiller bagerens generte søn på keyboard foran en skare af tilhører foran bagerbutikken. Alt imens et sambaorkester præger hovedgaden med deres danseglade rytmer, og rundt om hjørnet fyrer en heavy rock gruppe deres egne sange af.

Vejrudsigten truer med lidt byger til aften, men bliv ikke hjemme af den grund. Fat paraplyen og kom afsted, du vil ikke fortryde det!

Musikalske hilsner fra Karin Asmild

Skribentmail: