BOLIG, KØB, SALG, BOLIGSALG, LANDEJENDOMME, VINGÅRDE

Vingårde er billigst langt fra rivieraen

Flag 11-06-07 ~Et minuts læsning · 171 ord

Den franske vinkrise har ramt alle franske vindistrikter, og tusindvis af vingårde er sat til salg. Det har til gengæld fået priserne til at falde, så det nu er historisk billigt at blive ejer af en vingård eller et vinslot i Frankrig.

Priserne begynder ved 1. mio. euro, eller samme pris som et godt sommerhus i Hornbæk, og priserne er lavest i Languedoc-Roussillon. Her koster en vingård kun det halve af en tilsvarende vingård i f.eks. Provence. I det hele taget bliver vingårdene billigere, jo længere man bevæger sig væk fra den franske riviera.

Det fortæller Kirsten Matthiesen, der har slået sig ned i Provence, hvor hun sammen med Bent Carlander har etableret firmaet Vingaarde i Frankrig, som beskæftiger sig med at rådgive danskere om køb af vingårde og -slotte i det franske.

Som eksempel nævner Kirsten Matthiesen, at man kan komme til at betale 22,4 mio. DKK for en vingård ved Saint-Tropez, hvor man i Languedoc-Roussillon kan få et helt vinslot for fem mio. DKK ekstra, fremgår det af artiklen.

Skribentmail: