JOB, JURA, REGLER, JOBMULIGHEDER, LØN, ARBEJDSFORHOLD

Flod skiller arbejdende og arbejdsløse

Flag 02-05-12 ~Et minuts læsning · 188 ord

Udover at danne grænse mellem Frankrig og Tyskland så er floden Rhinen også skillelinie mellem den franske region med høj arbejdsløshed og den tyske delstat Baden-Württemberg med en arbejdsløshed på under det halve.

Tidligere gik det lige godt rent økonomisk på de to sider af den europæiske flod. Men det har krisen sat en stopper for. I den franske landsby Liepvre ligger arbejdsløsheden således på cirka 10 pct., mens man fra landsbyen kan se over på den tyske side af floden, hvor ledigheden begrænser sig til cirka 4 pct. Blandt unge i Alsace når arbejdsløsheden endda op på 19 pct.

Men virksomhederne i Alsace kæmper for at holde sig oven vande, så er der løbende brug for ny arbejdskraft på den tyske side af Rhinen. Det giver sig blandt andet udslag i, at lønningerne er højere på den tyske side af floden.

De kriseramte virksomheder i Frankrig er blandt andet ofre for de skrappe franske regler, som træder i kraft, når virksomheder skal fyre medarbejdere. Det er mere bindende at ansætte en medarbejder end at gifte sig, mener Bertrand Burger, leder af virksomheden Burger i Liepvre, ifølge artiklen.

Skribentmail: