JOB, SKATTER, AFGIFTER

Flugten fra ny millionær-skat er sat ind

Flag 28-07-12 ~Et minuts læsning · 177 ord

Den nye, socialistiske regering i Frankrig er på vej til at indføre en skat på 75 pct. af alle indtægter over EUR 1 mio. om året. Men selv om den franske millionærskat endnu ikke er hverken vedtaget eller sat i kraft, er de højtlønnede franskmænd begyndt at tage flugten.

Folk med de højeste indtægter i Frankrig forsøger at overtale deres ledelser til at flytte hovedsædet for deres arbejdspladser til udlandet. Og i banken BNP Paribas har flere medarbejdere bedt om at blive forflyttet til London.

London nyder også godt af flugten på den måde, at der er kommet 700 nye ansøgere til det fransksprogede gymnasium i London, Charles de Gaulle, efter at socialisten Francois Hollande blev præsident i Frankrig den 6-5-2012.

Philippe Varin, topchef for bilfabrikken PSA Peugeut Citroën, forudser, at franskmændene vil flygte fra den nye top-skat i to bølger. Først vil de chefer, som allerede arbejder i udlandet 110-120 dage om året, vælge at hive de franske teltpæle helt op. Anden bølge bliver, at hovedkontorerne i franske virksomheder flytter til udlandet, fremgår det af artiklen.

Skribentmail: