Søndag d. 6. maj valgte 53,06% af de franske vælgere den konservative Nicolas Sarkozy (UMP) til den franske præsidentpost. Socialdemokraten Ségolène Royal (PS) fik 46,94% af stemmerne og gik hurtigt på TV for at erkende sit nederlag. En klar sejr til Nicolas Sarkozy i følge hidtige franske valgresultater, der oftest deler vandene med mindre end 1%. Valgdeltagelsen var ved dette valgs runde 2 på 85%.

I dagene derpå var Frankrig præget af uroligheder i hele landet med ildpåsættelser af flere hundrede biler og valgkampagnekontorer, hærværk mod offentlige bygninger og kampe mod de massivt udkommanderede politikorps. Sejrherren selv tog på en 3-dags miniferie til Malta for at genoplade batterierne. Siden har Sarkozy da også været spændt hårdt for med blandt andet beslutninger omkring sin regeringsdannelse, møder rundt om i Frankrig, besøg i EU i Brussel og hos statsledere i europæiske lande.

Blot 10 dage efter valget, d. 16. maj, takkede Jacques Chirac af og lod Sarkozy under stor festivitas overtage præsidentposten samt embedsboligen, Élysée-paladset. Chirac og frue bor nu mere beskedent på 180m2 med fri udsigt over Concordiapladsen og Seinen.

D. 18. maj blev Frankrigs nye regering offentliggjort af den selv nyudpegede konservative premierminister, Francois Fillon. Af de i alt 15 ministre er halvdelen kvinder. På de tungeste poster sidder nu den venstreorienterede Bernard Kouchner som Udenrigsminister, Jean-Louis Borloo som Økonomiminister, og den tidligere premierminister Alain Juppe er nu miljøminister.

Alt synes hermed på plads til, at Sarkozy kan begynde at iværksætte sit valgprogram. Han håber nu på at kunne undgå væsentlige hindringer ved at sikre sig en kommende venligt stemt Nationalforsamling og bejler derfor nu kraftigt til samtlige vælgere op til parlamentsvalget. Vinder oppositionen magten i Nationalforsamlingen, kan han derimod få svært ved at gennemføre hele eller dele af sit program. Valget foregår over to runder og finder sted d. 10. og 17. juni.

Oppositionen ruster sig

Socialisterne brugte ugerne efter præsidentvalgets 2. runde til intern tumult og diskussioner om, hvem der fremover skal tegne partiet ud ad til og dermed hvilke politiske linier, der skal følges. Her har den folkekære Ségolène Royal, trods sit valgnederlag, tilsyneladende stadig mest opbakning. Hun står derfor igen i spidsen for partiet op til parlamentsvalget (Nationalforsamling), hvor socialisterne nu igen ønsker og formår at fremstå som et samlet parti. Som planlagt og annonceret forud for præsidentvalget forventer François Hollande, Ségolène Royals partifælle og samlever, snart at takke af efter 10 års tjeneste som førstesekretær for PS.

Ud over Ségolène Royals appel til sine vælgere, om igen at møde mandstærkt op ved urnerne til parlamentsvalget, er også præsidentvalgets 3’er, François Bayrou, meget aktiv og har, siden sit nederlag tilbage i valgets første runde, stiftet et nyt parti ”Mouvement Democrate” demokratisk bevægelse. Bayrou brænder fortsat for sagen og nyder stor opbakning som konsekvens af et arbejde godt begyndt under præsidentvalgkampen. Et erklæret mål for dette nye parti, er at beskytte den franske nation mod Sarkozys kommunikationsvirksomhed. Det er almindelig kendt, at Sarkozy omgiver sig med dygtige reklame- og kommunikationsfolk, og senest er hans kampagneleder, Laurent Solly, blevet udnævnt til vicechef for TF1 - Frankrigs største tv-station. En udnævnelse, som har fornyet og ikke mindst forstærket forargelsen blandt ikke bare franske journalister men også den politiske opposition, idet tv-stationens ejer har endog meget nære og årlange familiemæssige bånd til Sarkozy og hans familie. Socialisterne kalder slet og ret udnævnelsen for ”ren Berlusconi”.