Hvis du ejer bolig i udlandet og dør, mens du har bopæl i Danmark, så skal overskuddet fra boligerne i udlandet gå til at nedbringe eventuel gæld, som du har i Danmark, inden dine arvinger kan komme i betragtning. Det er konsekvensen af en dom, som Højesteret har afsat 27-10-16.

Sagen drejer sig om en afdød dansker, der ejede to lejligheder i Frankrig sammen med sin kone. Desuden havde han tre særbørn. Efter dødsfaldet fik familien at vide, at de to franske boliger skulle fordeles efter franske arveregler. Som følge deraf blev de to lejligheder fordelt af en fransk notar på den måde, at enken overtog den ene som uskiftet bo, mens den anden blev solgt, hvorefter overskuddet fra salget blev fordelt på de tre børn.

Alle havde forventet, at salget af den afdødes bolig i Danmark vil rejse penge nok til at at dække den gæld, som han også havde i Danmark. Men det holdt ikke, og derefter krævede banken, at resten af underskuddet skulle dækkes af det franske dødsbo - dvs. af arvingerne.

Højesteret har nu givet banken medhold med henvisning til, at danske dødsboer er omfattet af det såkaldte universalitetsprincip. Det betyder, at alle aktiver og passiver i både Danmark og udlandet skal tælles med, når afdøde har hjemting i Danmark. Det sidste er tilfældet, når ens tilknytning til Danmark er enten lige så stor eller større end tilknytningen til udlandet, og det er bl.a. tilfældet, når man har bopæl i Danmark. Hjemting i Danmark betyder samtidig, at der skal betales arveafgift af hele arven til Danmark.

Dommen fra landets højeste retsinstans bør efter skribentens vurdering mane til forsigtighed hos alle danskere med bolig i udlandet. Man skal ikke tage for givet, at udenlandske boliger kan behandles efter udenlandske arveregler, fremgår det af artiklen.