I Languedoc-Roussillon fortsætter boligerne med at stige i pris med to-cifrede procenter fra år til år. Det viser tal fra de franske notarers landsorganisation.
I departementet Pyrénées-Orientales er huspriserne steget med 12,7 pct. i 2007. Tidligere tog priserne dog nogle endnu større hop. I 2006 steg de med 20,1 pct., og i 2005 skød boligpriserne i departementet i vejret med 25,9 pct.
I en af departementets byer, Céret, ligger prisniveauet for en to-værelses lejlighed på DKK 17.325 pr. kvm. Det er højere end niveauet i hovedbyen Perpignan.
I departementet Aude steg boligpriserne i gennemsnit 13,5 pct. i 2007. Her koster en to-værelses lejlighed DKK 15.750 pr. kvadratmeter. Skal du i stedet bruge fire værelser, vanker der lidt kvantumsrabat. Så ryger kvadratmeter-prisen ned i DKK 12.825, fremgår det af artiklen.