Det kan være en overraskelse for mange danske ejere af fransk ejendom, at den i tilfælde af dødsfald omfattes af fransk arveret. Den efterlevende ægtefælle kan ikke sidde i uskiftet bo, fordi begrebet ikke findes i fransk ret.

Samtidig medfører Arveloven i Frankrig, at børnene har flere og stærkere krav i et fransk dødsbo end vi kender fra Danmark.

Problemerne ved et fransk dødsbo løses ikke ved, at der foreligger dansk fælleseje eller ved at begge ægtefællers navne er indskrevet i skødet. Heller ikke et dansk eller fransk testamente, endsige en dansk ægtepagt kan på forhånd løse problemet.

Der er imidlertid en mulighed for at komme meget nær den danske retstilstand ved, at ægtefællerne i Frankrig opretter en særlig fransk ægtepagt, som vi omtaler som”fordelsægtepagt - med bestemmelse om fuldstændig overtagelse af fællesejet for længstlevende”, eller kort og godt ”fordelsægtepagten”. Det kan være en fornuftig ordning til at løse problemet med de anderledes franske arveregler.

En aftalt form for uskiftet bo

Hvis ægtefællerne ikke har forberedt situationen, vil den længstlevende i den franske arvesag være dårligere stillet end i Danmark. Efter fransk ret er længstlevende ikke tvangsarving, og er derfor som udgangspunkt kun berettiget til ¹⁄₄ af afdødes bodel. Børnene vil blive medejere af den franske ejendom, og alle større dispositioner vil kræve børnenes medunderskrift.

Den særlige franske ægtepagt kan kun anvendes ved ægteskaber med fællesbørn og af barnløse ægtepar. Ægtepagten har til formål at sikre, at længstlevende uden bobehandling og uden at betale boafgifter kan overtage hele ejendommen efter førstafdøde - omtrent som et dansk uskiftet bo.

Det er en betingelse for at kunne oprette denne ægtepagt, at der i ægteskabet er normalt dansk fælleseje (det vil sige ikke-særeje) og, at der ingen særbørn er.

Den absolutte fordel ved denne form for ægtepagt er, at den længtslevende ægtefælle bliver eneejer, uden at der etableres et egentligt fransk dødsbo med registrering af aktiver og passiver, notarudgifter, arveanmeldelse og strenge tidsfrister.

Ægtefællen tildeles automatisk afdødes bodel i eje og er derfor endnu bedre stillet, end hvis der var tale om et dansk skifte.

Den efterlevende ægtefælle har herefter den fulde råderet og er ikke forpligtet til at disponere med børn og eventuelt svigerbørn, som hvis ægtefællen ejede boligen i et sameje med disse. Ganske vist har arveretsreformen fra august 2007 stillet den længstlevende ægtefælle bedre end tidligere, i det der som udgangspunkt i ægteskaber med almindelige økonomier, ikke længere skal svares tunge arveafgifter. Men der skal fortsat skiftes, og der skal skiftes indenfor forholdsvis korte terminer. Selv i mindre boer.

Ulemper for børnene

For børnene er der dog en ulempe ved fordelsægtepagten. Uden bobehandling og arveafgifter kan man nemlig ikke anvende de franske bundfradrag i arveafgifter, som er på € 150.000 per barn.

Dette fradrag kan således kun anvendes én gang, nemlig når længstlevende ægtefælle senere afgår ved døden.

En anden ulempe for børnene er, at den efterlevende ægtefælle kan gifte sig igen og etablere fælleseje med sin ny ægtefælle. Men i så fald har børnene ret til kompensation i en action en retranchement, der til enhver tid giver dem (som i det nye ægteskab bliver særbørn) ret til at gøre krav på deres tvangsarv.

Såfremt ægtefællerne har særbørn, kan denne ægtepagt som udgangspunkt ikke oprettes, men her kan et fransk ejendomsinteressentskab (Société Civile Immobilière) og/eller et generationsskifte med brug af de favorable franske gaveregler være en løsning. Alternativt oprettelse af et fransk testamente.

To af samme køn

Ægtepagten kan også oprettes af registerede partnere. Vi anbefaler, at en fransk ægtepagt for to af samme køn ledsages af retsinstrumentet PACS – Pacte Civile de Solidarité. I det væsentlige indeholder dette kun særlige skattebegunstigende forhold, i det man kan undgå af skulle betale 60% i arveafgift, men afgift efter samme målestok som man er gift. PACS kan anvendes i Frankrig for både to af samme og to af forskelligt køn.

Kan ordnes i Danmark eller i Frankrig

Den franske ægtepagt kan enten oprettes foran en fransk notar eller etableres i Danmark ved en tosproget fuldmagt, der underskrives på et dansk notarialkontor (dommerkontor). Den franske notar formaliserer herefter fordelsægtepagten ved modtagelse af den franske fuldmagt og et fransksproget certificat de coutume (der et konkret sædvaneskrift om danske ægteskabsregler og formueforhold mellem ægtefællerne), og som er udfærdiget af en dansk advokat med fransk ret som rådgivningsområde. Forinden har notaren gennem advokaten modtaget kopi af pas, dåbs- og vielsesattester samt kopi af skøde på ejendommen eller ejendomsattest.

Ægtepagten gælder for al fast ejendom i Frankrig såfremt ægtefællerne er fast bosat i Danmark eller et andet land. Flytter de senere til Frankrig kan ægtepagten ved en ny notarforretning udvides til at omfatte hele deres formue. Er man fast bosat i Frankrig oprettes ægtepagten med det samme til at omfatte al formue. Det vil sige, at ikke kun fast ejendom i Frankrig omfattes.

Ægtepagten har gyldighed fra notarens underskrift. Den er dog først offentligt færdigregistreret et par måneder senere i udlændingeregisteret i Nantes og i centralregisteret for testamenter i nærheden af Aix-en-Provence. Beviset for registrering bør naturligvis opbevares, men et udskrift kan i øvrigt altid rekvieres fra de omtalte registre.

Ægtepagten er fortsat gældende selvom man sælger sit hus et sted i Frankrig for at købe et andet hus et andet sted i Frankrig – eller i de franske kolonier som fx. Martinique.

Opgave med etablering af ægtepagt omfatter notarudgifter, franske registreringer, honorar, oversættelser og korrespondance.

Når den første ægtefælle dør, skal en oversættelse af dødsattest samt ægtepagten indsendes til det franske myndigheder. Deres advokat kan varetage denne opgave.

Ægtepagten fungerer derfor også som et testamente, ligesom den bortfalder ved skilsmisse. (I modsætning til franske testamenter, som består efter en skilsmisse med mindre man selv aktivt tilbagekalder testamentet).

Denne særlige franske ægtepagt er til trods for, at der ved en ejendom af selv mindre værdi ikke er meget at spare i boafgifter, et særdeles effektivt middel til at beskytte længstlevende ægtefælle mod tvangsarvinger samt mod en dyr og papirtung fransk arvesag på et tidspunkt i livet, hvor sorgen og chokket tynger.

Fordele for længstlevende ægtefælle:	Ingen fransk arvesag (men notarerklæring og ejendomsattest)
Ulempe for længstlevende ægtefælle:	Ved nyt ægteskab kan afdødes børn rejse sag om kompensation
Ulemper for børnene:	Børn kan kun udnytte bundfradrag én gang

Translatør Nira Glad har bistået med artiklen.