BOLIG, FINANSIERING, ARVEFORHOLD, BOLIGLÅN, FORMUESKAT

Afdragsfrie boliglån kan holde formueskatten nede

Flag 10-03-08 ~Et minuts læsning · 153 ord

Formueskatten i Frankrig betyder, at det kan være en fordel at finansiere sin franske bolig med et afdragsfrit lån - f.eks. i euro. Formueskatten beregnes nemlig af ejendomsværdien minus den gæld, der er optaget med sikkerhed i boligen. Og med et afdragsfrit lån i boligen mindsker man friværdien og dermed formueskatten. Derfor kan der for mange være idé i at belåne sin franske bolig udelukkende med afdragsfrie lån, fortæller Anne Burchardt, der er afdelingsdirektør i Danske Bank, Private Banking.

Arveafgifter beregnes også af friværdien. Derfor kan afdragsfrie lån også være med til at holde arveafgifter nede i både Frankrig og Spanien, tilføjer afdelingsdirektøren.

Samtidig råder Danske Bank typisk sine kunder til at optage boliglånene i euro, når vi taler om Frankrig og Spanien. Så passer valutaen til aktivets placering, argumenterer Anne Burchardt. Fordelen ved lån i euro er nemlig meget lille, hvis man udelukkende ser på prisen for lånet, fremgår det af artiklen.

Skribentmail: