I Dubai og mange andre arabiske oliestater har der i mange år været den arbejdsdeling, at man henter billig arbejdskraft fra udlandet til alt knoklearbejdet i den private sektor, mens de lokale statsborgere modtager en fed hyre for at fise den af på et eller andet offentlig kontor. Mens gæstearbejderne slider sig uhjel ude på byggepladserne, kan de lokale nyde deres lange kaffepauser. Desuden er der rig lejlighed til at møde sent og gå tidligt på de offentlige arbejdspladser - eller helt blive hjemme.
Men nu har Dubais emir, Sheikh Mohammed Bin Rashid Al Maktoum, fået nok af den statsbetalte slendrian. Han lagde i slutningen af august 2016 vejen forbi en række offentlige kontorer for at gøre et lille kontrol-besøg, og han blev mødt af såvel tomme chefstole som skriveborde, der tydeligvis var uberørt af menneskehånd.
Dagen efter modtog 9 chefer og souschefer deres opsigelse, og der fulgte ingen fratrædelsesgodgørelse med. Den slags afgør emiren nemlig suverænt i et land, hvor fagforeninger er forbudt.
Samtidig besluttede emiren at fjerne alle dørene til chefkontorerne, og selv skillevægge af glas blev beordret fjernet. Dette skulle skabe gennemtræk på kontorerne - og dermed forebygge den udbredte skik med at tage en lur i arbejdstiden, som majestæten havde fået nys om. Om de tilstedeværende bløde sofaer også blev fjernet i samme forbindelse, melder historien ikke noget om.
Den underliggende forståelse i de arabiske oliestater har længe været, at de lokale borgere kan hæve deres gode løn uden de store modkrav, når de blot undlader at kræve modydelser den anden vej i form af rettigheder, demokrati og den slags. Dette arrangement kører fint, så længe det vælter ind med oliepenge, samtidig med at antallet af statsborgere har et overskueligt niveau. Men oliepengene svinder ind, og fødselstallet stiger. Derfor er den arabiske model netop nu under stort pres, fremgår det af artiklen.
I De Forenede Arabiske Emirater, som Dubai hører under, er der 8 gange så mange udenlandske indbyggere som lokale statsborgere. Gæstearbejderne har ingen mulighed for at modtage sociale ydelser eller for at få et statsborgerskab.