BOLIG, KØB, SALG, BOLIGKØB

Langt mellem boligkøberne

Flag 09-02-06 ~Et minuts læsning · 96 ord

Muhammed-sagen er gået hårdt ud over salget af ferieboliger i Egypten til danskere, og der går lang tid mellem henvendelserne fra de danske kunder, fremgår det af en artikel i dagbladet Børsen.

Tidligere kunne Knud Nielsen, ejer af Egypt Estate, næsten ikke følge med efterspørgslen. Men lige nu får han ifølge artiklen ikke en eneste henvendelse. Også hos Hurghada Feriebolig ApS, der sælger ferieboliger i Egypten, er der stille i disse dage, fortæller Jumah fra firmaet.

Begge ejendomsmæglerfirmaer forventer dog, at salget kommer i gang igen i løbet af nogle få uger, fremgår det af artiklen.

Skribentmail: