Det er et spørgsmål hvor meget mere ferierejsen kan tåle efter olieprisstigning. Så meget desto mere imponerende er det, at de største rejsearrangører har fastlåst priserne i år.
Af Ejvind Olesen
I 2003 udgjorde udgiften til brændstof på en flyvning med et fyldt charterfly 12 procent af sædeprisen. I 2005 var det vokset til 17 procent, og året efter til 25 procent.
Dengang skrev daværende chef for det, der i dag er Thomas Cook Airlines Scandinavia, ”er markedet parat til at betale denne prisstigning? Har prisen på en ferierejse ramt de rejselystnes smertegrænse?”