REJSE, TRANSPORT, GENERELT, LEDELSE

Flyselskab har i dag dansk premiere Københavns Lufthavn får i dag ny rute til Stockholms

Flag 23-01-12 ~Et minuts læsning · 201 ord

Københavns Lufthavn får i dag ny rute til Stockholms city-lufthavn, Bromma – fløjet af det regionale engelske flyselskab, Flybe, der dermed har premiere i Danmark.

Europas største regionale flyselskab, Flybe, åbner i dag ny rute fra København til Stockholms city-lufthavn Bromma med 18 afgange om ugen. Flybe, der satser massivt på Norden og de baltiske lande, har foreløbig 26 ruter i regionen.

Der er ikke planlagt nogen markering af den nye rute. Ruten mellem København og Stockholm Arlanda er Københavns Lufthavns næststørste med over 900.000 passagerer årligt, kun overgået af London.

Flybe, der har ambitionen om at blive Nordens største regionale flyselskab, har ingen repræsentant i Danmark.

Flybys nye forbindelse til Stockholms citylufthavn Bromma, ni kilometer fra byens centrum, flyves med et ATR 72-propelfly med 68 sæder, turen tager 1½ time.

Flybe skal handles af Novia i Københavns Lufthavn.

Flybe Nordic ejes primært af det store engelske flyselskab Flybe, Finnair har de resterende 40 pct.

Flybe Nordics adm. direktør, Mike Rutter, sagde i september til takeoff.dk, at Flybe Nordic senest fra 2013 flyver indenrigs i Danmark – og at Flybe fra i år vil åbne på København til Stockholms Bromma-lufthavn samt Tallinn. Der er endnu intet nyt om ruten til Tallinn.

Skribentmail:

Mere info: http://www.takeoff.dk/news/22438