REJSE, TRANSPORT, KØB, SALG, BILER

Danskere betaler 20-30 pct. i overpris for at leje en bil

Flag 12-09-14 ~Et minuts læsning · 197 ord

Dit bopælsland og din IP-adresse (din computers ID på internettet) koster dig dyrt, når du lejer en bil på nettet. Den indbyggede overpris til danskere ligger på 20-30 pct. - og i visse tilfælde meget mere. Det fremgår af en stikprøvekontrol, som Morgenavisen Jyllands-Posten har foretaget hos et udpluk af Europas største biludlejere.

Forskelsbehandlingen af kunderne i de forskellige lande strider imod EU’s servicedirektiv, og derfor har EU-Kommissionen allerede forlangt, at Avis, Enterprise, Europcar, Goldcar, Hertz og Sixt stopper deres praksis. Sixt, Goldcar og Enterprise har erklæret, at de straks har fulgt henstillingen fra EU.

Det er klart ulovligt, at en biludlejer tager forskellige priser for at leje den samme bil ud - afhængig af, hvor kunden kommer fra. Det mener forbrugerombudsmand Henrik Øe, som vil følge sagen tæt, så danske forbrugere ikke bliver snydt. Det samme mener chefkonsulent på Forbrugerrådets blad, Tænk, Benedicte Federspiel ifølge artiklen.

Artiklen fortæller dog ikke, hvad danskere skal gøre, hvis de vil være sikre på ikke at blive snydt af Hertz, Europcar og Avis. Skal man virkelig ud i at få routet sin pc via et IP-nummer i udlandet og huske ALDRIG at vælge den danske sprogversion under bookningen på nettet?

Skribentmail: