MELLEMMENNESKELIGT, JURA, REGLER, PARJURA

Udlandsdanskere kan ofte blive skilt i Danmark

Flag 30-06-12 ~Et minuts læsning · 172 ord

Udlandsdanskere kan i mange tilfælde få behandlet deres skilsmissesag - og blive skilt - i Danmark uden at skulle møde op i landet. Det gælder bl.a., hvis parterne er enige om vilkårene for skilsmissen.

I så fald kan de nøjes med at søge om skilsmisse hos Statsforvaltningen Hovedstaden på følgende webadresse:

http://www.statsforvaltning.dk

Hvis parterne herefter oplyser, at de ikke ønsker nogen forhandling om vilkårene, vil bevillingen om skilsmisse blive sendt direkte.

Er parterne derimod ikke enige om skilsmissen, kan udlandsdanskere fortsat få sagen afgjort i Danmark, hvis:

1) skilsmissen søges på baggrund af en separation, som er bevilget i Danmark inden for de senete fem år

2) den, der indbringer sagen, tidligere har haft bopæl i Danmark

3) den, der indbringer sagen, er dansk statsborger, og vedkommende ikke kan få sagen løst i sit nuværende bopælsland

4) begge parter er danske statsborgere, og den sagen retter sig imod ikke har noget imod, at sagen afgøres i Danmark, fremgår det af et brevkassesvar til en udlandsdansker, som har boet i Frankrig siden 2006.

Skribentmail: