Når en dansker forlader landet for at slå sig ned i et andet land, så skal en indkomst/kapitalgevinst beskattes, uanset om den er realiseret eller ej. Danske aktier, som ejeren har haft i mere end tre år, betragtes som solgt, når landet forlades, uanset om ejeren har realiseret gevinsten eller ej.
For hovedaktionærer beskattes gevinsten uanset ejertid, og uanset om aktieposten er realiseret eller ej. Skattevæsenet kan dog dispensere og udsætte beskatningen, ind til hovedaktionæren sælger sine aktier eller dør. Beskatningen sker herefter med udgangspunkt i værdien ved fraflytningstidspunktet plus et tillæg, fremgår det af artiklen.