BOLIG, KØB, SALG, BOLIGKØB, FERIEBOLIGER, LEJLIGHEDER

Lejlighedsprojekt er gået konkurs

Flag 09-02-11 ~Et minuts læsning · 143 ord

Ledelsen i Firstline Estates A/S har netop indgivet konkursbegæring i det bulgarske lejlighedsprojekt. Dermed sendes en masse problemer videre til både kreditinstitutter, en tidligere direktør og de personer, som har investeret i firmaets ferielejligheder.

Et af kreditinstitutterne er Nykredit Bank, som har DKK 213 mio. til gode i Firstline Estates. En tidligere bulgarsk direktør i det tilknyttede managementselskab mener, at han har DKK 10 mio. til gode i selskabet. Endelig Endelig føler ejerne af lejlighederne sig snydt for de beløb, som de har indbetalt til firmaet for at administrere lejlighederne. Administrationsbeløbene er gået til andre formål, lyder det fra ejerne.

Firstline Estates kom ud af 2009 med et underskud på DKK 112,5 mio., som barberede den daværende egenkapital ned på DKK 15 mio. Og siden er det ikke lykkedes at skaffe tilstrækkelig likviditet til at fortsætte, fortæller selskabets direktør, Ib Christoffersen, ifølge artiklen.

Skribentmail: