JOB, KVALITET

Glem alt om work-life-balance

Flag 28-02-17 ~Et minuts læsning · 175 ord

Work-life-balance lyder meget flot. Men det kan du godt glemme alt om, hvis du arbejder i byggebranchen i Bahrain. Sådan lyder i hvert fald erfaringen fra Torben Jeppesen, der er maskiningeniør og arbejder i landet.

Det med den gode plads til familieliv hænger umanerligt dårligt sammen med arbejdsdagen, som går fra kl. 7 om morgenen til 19-20 om aftenen. Vel at mærke 6 dage om ugen.

Dertil kommer, at ingen må arbejde udendørs fra kl. 12 til 16 i de varmeste måneder, som er fra juli til september. Og under ramadanen må de muslimske kolleger kun arbejde 6 timer om dagen. Begge dele giver en del udfordringer i forhold til planlægningen, som Torben Jeppesen udtrykker det.

Man skal ikke rejse til udlandet for at arbejde på grund af pengene eller for at komme væk fra et forlist ægteskab. Man skal gøre det, fordi man har lyst. Mener altså Torben Jeppesen. Og det er ifølge artiklen med udgangspunkt i erfaringer - ikke blot fra Bahrain - men også fra at have arbejdet andre steder i verden.

Skribentmail: