FORBRUG, ØKONOMI, TOLD, TØJ

Skræddersyet tøj for ingen penge

Flag 18-01-10 ~Et minuts læsning · 173 ord

Skrædderne er så billige i Vietnam, at de fleste har råd til at fylde kufferten med skræddersyet tøj fra landet.

Men selv om priserne skraber bunden, er det alligevel muligt at forhandle prisen endnu længere ned.

Du skal dog lade være med at betale hele beløbet på forhånd. Betal kun en del af den aftalte pris på forhånd. Så er det lettere at komme igennem med krav, hvis resultatet ikke lever op til forventningerne.

Gå efter en aftale, hvor du har ret til at få pengene tilbage eller få tøjet syet om, hvis du ikke er tilfreds.

Inden du laver en aftale med en skrædder, er det en god idé at kontrollere lynlåsene, knapperne og syningerne på skrædderens udstillingsmodeller. Det vil give et indtryk af kvalitetsniveauet.

Tag eventuelt dit bedste jakkesæt eller din bedste kjole med. Så har skrædderen større chance for at ramme de helt rigtige mål.

Ved hjemrejse fra Vietnam til Danmark må værdien af dit købte tøj og andre køb på rejsen ikke overstige DKK 3250, fremgår det af artiklen.

Skribentmail: