VIRKSOMHED, ØKONOMI, BÅDE

Der fjernes ingen indlæg om bestemte firmaer

Flag BRUGEN AF WEBSTEDET 16-10-11 ~Et minuts læsning · 208 ord

Hej Diana

Jeg må på det kraftigste afvise, at der er fjernet så meget som ét eneste indlæg på Udvandrerne.dk, fordi det handlede om et bestemt firma.

Det du muligvis har bemærket er, at der har været en forsinkelse på offentliggørelsen af visse indlæg om et firma. Dette skyldes en sikkerhedsfunktion, som sender en række indlæg en tur omkring mig som webredaktør, inden de lægges ud.

Sikkerhedsfunktionen er bl.a. programmeret, fordi der har været en række indlæg om et enkelt firma skrevet med falske mailadresser, falske navne og af personer, der ikke vil stå frem med deres rigtige navne. Alt dette har foregået - og vil fortsat foregå - efter de helt åbne retningslinier, som kan læses her:

http://www.udvandrerne.dk/verden/generelle-forhold/behandles-bidrag-kommentarer-annoncer-ytringsfriheden

Du kan altså roligt skrive om lige præcis de firmaer, som du har lyst til. Og skal der flettes firmanavne ind i bidrag, som du allerede har skrevet, så send mig en mail om det.

Det enestående ved Udvandrerne.dk er netop, at webstedet - trods den massive investering i udviklingen af det - ikke skal give afkast til nogensomhelst i form af god omtale eller fjernelse af dårlig omtale.

Udvandrerne.dk er ikke i lommen på nogen, og det skal ene og alene hjælpe danskere og andre skandinaver med udlængsel.

Skribentmail:

Mere info: http://www.udvandrerne.dk/verden/generelle-forhold/behandles-bidrag-kommentarer-annoncer-ytringsfriheden