Ligenu sidder du sikkert og tænker, hvor spændende det kunne være at arbejde eller studere i udlandet. Hvor godt det kunne være at samle erfaring og/eller point til videre studie. Udlængselen drager dig. Der er masser af sider der vil fortælle dig alle de positive sider ved det at rejse udenlands, men jeg er hér, for at gøre dig opmærksom på et lille ”men”, som ligenu måske slet ikke interessere dig, og som ligenu føles irrelevant, men som når du kommer hjem igen, kan blive aldeles relevant og som i værste fald kan få en kæmpe indflydelse på resten af dit liv.

For at gøre en lang historie kort, jeg var selv en glad globetrotter gennem flere år, England, Australien og New Zealand, mit rejseliv startede da jeg som 20 årig tog til england, ti år senere vendte jeg hjem fra England, men havde undervejs tilbragt nogen tid i Australasia. Så gik det ikke værre end bedre, end at jeg fik en diskusprolaps og måtte opereres for denne, efter et par år hvor jeg forsøgte at blive selvforsørgende igen, måtte både jeg selv og mine læger erkende at dette ikke var muligt. Der blev derfor søgt førtidspension, som jeg efter lang tid med undersøgelser og arbejdsprøvninger blev tilkendt. Lettelsen var stor, nu kunne jeg endelig få ro til at organisere mit fremtidige liv. Så kom chokket, Fordi jeg havde været udenlands i en del år var jeg ikke længere berettiget til en fuld pension, men måtte nøjes med det der hedder en brøkpension, jeg blev tildelt ²⁷⁄₄₀ af en normal førtidspension, hvilket betyder at jeg i dag har en pension der hedder 8.125 kr. om måneden før skat, uden muligheder for tilskud af nogen art. Dette er den indkomst jeg er dømt til at skulle leve af resten af livet. Det lyder måske ikke så slemt hvis man er ung og er vant til SU, eller elevløn, men det ligger faktisk langt under EU’s fattigdomsgrænse, og jeg har da jeg siden da er blevet syg på andre måder også, ikke mulighed for selv at tjene noget som supplement til pensionen.

Men det har ikke blot betydning for pensioner, det har også betydning for andre ting, rejser du ud og er væk fra Danmark i mere end 12 måneder, er du nemlig ikke længere berettiget til kontanthjælp, skulle du ikke umiddelbart kunne finde et arbejde når du kommer hjem igen. Nej, så er du nemlig kun berettiget til starthjælp på ligefod med immigranter og flygtninge.

Egentlig er det helt forkert, for så længe at du rejser/arbejder indenfor EU’s grænser, er du EU-borger og er dækket af EU’s regler, men dem vælger den Danske stat at tilsidesætte, hvilket er ulovligt, men kampen mod systemet er som at slå i en dyne, som at tale til en dør.

Derfor har jeg skrevet dette stykke for at gøre jeg opmærksomme på den bagside af medaljen der er ved at rejse ud og arbejde i udlandet en tid. Det er synd og skam, da det at rejse ud og opleve verden at se andre måder at gøre tingene på, ikke blot er af stor personlig værdi, men også af stor værdi for Dansk erhvervsliv, derfor er det uforståeligt at dem der drager ud for at hente erfaring hjem til Danmark skal straffes på denne vís.

Hvis i ønkser at læse mere om emnet vil jeg foreslå at i besøger nedenstående link:

Med venlig hilsen,

Liliane Morriello