Med den siddende regering i spiden, er arbejdet med indførelsen af stavnsbåndet tilendebragt, og med kraftig opbakning fra samlige af folketingets partier, trådte stavnsbindingen i kraft den 10 juni 2008. Det er tankevækkende, at det er en borgerlig regering, der står bag sådan et initiativ.

Genindførelsen står i skærende kontrast til, at samme regering går ind for fri bevægelighed hen over EU’s landegrænser, men med det nye initiativ gælder det nu ikke mere for pensionister. Loven går ud på, at ingen dansker skal kunne forlade landet og få udbetalt pension, uden Danmark beholder beskat-ningsretten - også for personer, som ikke er dansk statsborger.

En spanier med sit arbejdsliv i Danmark, vil ikke mere kunne tage tilbage til sit hjemland og nyde sin pensionisttilværelse, uden at være skattepligt til Danmark. Det lyder utroligt men, sådan er loven.

Mon danske virksomheder er blevet hørt om eventuel negativ indflydelse på ansættelse af arbejdskraft fra udlandet? De udlændinge der er i arbejde i Danmark i dag, er allerede automatisk blevet omfattet af loven, så virksomhederne vil nok føle et forklaringsproblem, fordi skatteministeren offentligt har bedyret, at denne lov ikke er med tilbagevirkende kraft.

Gennem skattebetaling betaler man for adgang til brug af såvel kommunale som statslige ydelser, hvis man skulle få behov for det. Skattesatserne i de enkelte lande er ikke ens, men som udgangspunkt står de i forhold til de ydelser man kan få tildelt. Skat bør derfor alene betales der, hvor man har sin bopæl, for det er her, man også skal trække på ydelserne.

Opgørelse ved flytning

Vælger man at fraflytte, kræver Danmark en opgørelse af formuen, med henblik på at se, om der er skatteforhold, der skal afklares inden afrejse. Herefter kan man påbegynde sit liv i et andet land, men når pensionsalderen så indtræder, vægges det danske skattevæsen automatisk til live igen, for pensionsopsparing fra arbejdsårene i Danmark, skal der nu betales skat af til Danmark. Det er uden betydning hvormange år man har været udenfor landets grænser. Det ville kunne undgås hvis det danske folketing indretter sin skattepolitik til opkrævning, af en eller anden form, for afgift på indbe-talingstidspunktet.

Ved lovens ikrafttrædelse i juni 2008, er der næppe ret mange danskere, der har kendskab til den gennemførte stavnsbinding. For det første har ingen medier forbundet loven med stanvsbinding og for det anden får det jo først betydning, hvis og når en person ønsker at bosætte sig udenfor Danmark. Det må imidlertid være rimeligt, at alle danskere i Danmark får kendskab til konsekvensen af en eventuel beslutning om at bosætte sig udenfor Danmark. De skal vide, at de har et skattemæssiget damocles sværd hængende over hovedet og at klingen automatisk udløses når pensionsalderen opnås.

De danskere der bor udenfor Danmark er ligeledes blevet stavnsbundet blot med den forskel, at de er blevet bundet til det land hvor de har deres bopæl ved lovens ikrafttræden. Hvis man for eksempel er registreret med bopæl i Spanien og ønsker at flytte til Frankrig, udløses damocles sværdet. Ved skift mellem lande er man ikke længere under overgangsordningen, men beskaningsretten føres automatisk tilbage til Danmark.

Højeste tryk i verden

Skattetrykket i Danmark er det højeste i verden, givetvis foranlediget af, at den danske befolkning stiller utrolig høje krav til offentlige ydelser. Selv lande som Danmark ynder at sammenligne sig med, har et skattetryk, der er betydelig lavere og det er derfor naturlig, at de offentlige ydelser også er mere beskedne. Med dansk skattesats bliver resultatet for alle udedanskere, at de fremover betaler for en «varer» som overhovedet ikke kan leveres. Det ligner konfiskation af pensionisters midler og ligger på linie med de områder DR-magasinet kontant beskæftiger sig med.

Den siddende borgerlige regering har altså gennemført en lov der indeholder stavnsbinding, der virker med tilbagevirkende kraft og ligner konfiskation.

Hvis den danske befolkning ikke er enig i folketingets beslutning om stavnsbinding, bør den omgående rejse sig i protest. Erfaringsmæssigt er det meget vanskeligere at få ændringer igennem, når et løb alle-rede er kørt, så det er muligt, at den eneste vej frem vil være en prøvelse for EU-domstolen eller kom-missionen for menneskeret.

Hvis stavnsbindingen stadfæstes, må regeringen pålægges krav om, at Frihedsstøtten ud for Køben-havns hovedbanegård bliver væltet. Den blev rejst i 1797 som et varigt minde om ophævelse af stavsbåndets dengang, men med genindførelsen her 211 år senere, har den ingen eksistesberettigelse. Frihedsstøtten må vige for dansk skattepolitik, og folketinget kan vælge at udskrive en konkurrence om, hvad der skal rejses på pladsen i stedet for.

Hvordan skal man egentlig forstå ordet stanvsbånd - rent politisk? Er det noget man forbinder med diktatur eller demokrati ? Egentlig burde det høre hjemme under diktatur, men da stavnsbindingen er godkendt og vedtaget af et demokratisk valgt folketing, er stavnsbinding vel også demokrati.

Politik er ikke nemt at finde ud af. En statistik viste engang, at kun er ca. 2% af den danske befolkning, har forstand på politik. Kan forklaringen på stavnsbåndets genindførelse derfor mon søges i, at folke-tinget kun består af 179 personer?