Det kan have omkostninger, når man som dansker vil jagte sine ambitioner i udlandet. Især hvis man som eliteforskeren Lene Vestergaard Hau er så eftertragtet, at et af verdens mest prestigefyldte universiteter ønsker at beholde én.

Danmark tillader nemlig ikke dobbelt statsborgerskab. Og det tvinger Lene Vestergaard Hau til at overveje sin fremtid som dansker.

»Indtil videre har jeg ikke kunnet få mig selv til at opgive mit danske statsborgerskab. Det er en deprimerende tanke, og jeg vil meget gerne tilvælge USA, for jeg er 100 procent dansker og 100 procent amerikaner,« siger Lene Vestergaard Hau i telefonen fra sit laboratorium på Harvard University.

Hun vandt en stor forskningsbevilling af det amerikanske forsvarsministerium og skulle have hjulpet med opgaver inden for nationalt sikkerhedsarbejde, men det kræver en sikkerhedsgodkendelse, og den får man kun som amerikansk statsborger.

»Samtidig er det problematisk at få adgang til de store nationallaboratorier, og det hindrer jo min forskning. Det hele stiller mig i et kæmpe dilemma.«

Mere dansk af at være ude

Lene Vestergaard Hau er langt fra den eneste udlandsdansker, der er frustreret over, at Danmark er blandt de blot fem EU-lande, der endnu ikke tillader dobbelt statsborgerskab.

Hos organisationen Danes Worldwide mærker man i stigende grad afmagt hos medlemmerne over Danmarks manglende vilje til at ændre på lovgivningen.

»Virkelig mange er berørte af en regel, der er over hundrede år gammel. Politikerne mener ikke, at man kan bevare sin danskhed i udlandet, men virkeligheden er, at man bliver meget mere dansk af at være ude,« siger Christopher Bo Bramsen, formand for Danes Worldwide, der selv har været udstationeret som ambassadør i Beijing og Madrid i over 20 år.

Integrationsministeriet lavede i 2009 en grundig udredning af konsekvenserne af at indføre dobbelt statsborgerskab ved bl.a. at kigge på Sverige, som gjorde det i 2001. Udredningen konkluderer, at der ingen bekymringer bør være i forhold til at indføre det dobbelte statsborgerskab.

Alligevel er forslaget flere gange blevet stemt ned. Senest i 2009, men nu prøver de Radikales Jørgen Poulsen igen. I dag er et nyt forslag til førstebehandling i Folketinget, og det møder opbakning fra såvel Enhedslisten som SF og Liberal Alliance.

»Det er en håbløs gammeldags holdning, og vi er langt bagud i forhold til andre lande. Det er et stort ønske for os og for de mange danskere, der lever i længere perioder i andre lande, at vi får indført dobbelt statsborgerskab,« siger Johanne Schmidt-Nielsen, indfødsretsordfører for Enhedslisten.

Regeringen, DF og Socialdemokraterne vil afvise forslaget.

»Der ligger noget rent sikkerhedsmæssigt i at have forskellige pas. Så kan man shoppe rundt mellem lande og gemme sig,« siger den konservative indfødsretsordfører Tom Behnke, der bakkes op af Venstres Marion Pedersen.

Frygt gjort til skamme i Sverige

Men bekymringerne fra V og K er ubegrundede. Det fastslår bl.a. Rigspolitiet i Integrationsministeriets udredning, og det samme gør Bo Lundberg, der er svensk ekspert i statsborgerskab i Migrationsverket, Sveriges pendant til Udlændingeservice.

»Jeg kan kun konkludere, at siden Sverige tillod dobbelt statsborgerskab, har der ikke været nogle af de problemer oppe, som tidligere er blevet skildret som negative konsekvenser ved dobbelt statsborgerskab. Jeg har heller ikke set eller læst noget negativt i de svenske medier i de sidste ti år,« siger Bo Lundberg.

Jurist ved Institut for Menneskerettigheder Eva Ersbøll peger på, at ca. 40 pct. af de flygtninge og indvandrere, der får dansk statsborgerskab, stadig beholder deres gamle, fordi de ikke kan løses fra det. Sammen med de børn, der bliver født med dobbelt statsborgerskab, udgør de en forholdsvis stor gruppe i den danske befolkning, der har dobbelt statsborgerskab, uden at det tilsyneladende har givet problemer.

»De problemer, der findes med dobbelt statsborgerskab, har vist sig i vidt omfang at kunne løses,« siger hun.

Hos Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti erkender man, at det følelsesmæssige spiller en stor rolle, når det handler om statsborgerskab.

»Sagligt og fagligt er der jo ikke noget argument, der taler imod. Så vi lander ved det følelsesmæssige og diskussionen om, hvad danskheden er for noget, og hvornår man er dansker eller ikke,« siger Lennart Damsbo-Andersen (S).

Tilbage på Harvard University i staten Massachusetts forstår eliteforskeren Lene Vestergaard Hau intet af de danske politikeres lukkethed.

»Amerikanere er tværtimod meget nysgerrige og åbne. Da jeg købte mit første hus, og jeg skulle flytte ind, havde firmaet hejst et kæmpestort Dannebrog op i en flagstang.

Jeg var meget overrasket. Det er sådan noget, de gør, for at fejre menneskers baggrund.«