I lov om biblioteksvirksomhed fra 2000 (biblioteksloven) er fastlagt en udvidet materialeforpligtelse, som indebærer, at den vederlags- frie adgang omfatter en bred kreds af bibliotekernes tilbud, der stilles til rådighed for enhver.

Det vil sige, at tilbuddene udover de traditionelle materialer i fast form - f.eks. bøger mv. - som udgangspunkt også omfatter elektroniske informationsressourcer, som bibliotekerne køber adgang til. Først og fremmest betyder det, at folkebibliotekerne har pligt til at stille disse faciliteter til rådighed for personer, som møder personligt op på biblioteket, jf. § 5. Biblioteksloven gælder imidlertid kun inden for landets grænser, hvilket indebærer, at

en person, som opholder sig i udlandet ikke fra sin computer kan forvente at kunne gøre brug af danske folkebibliotekers elektroniske informationsressourcer via internettet.

I øvrigt kan Kulturministeriet oplyse, at biblioteksloven er en rammelov , som med visse overordnede forpligtelser for kommunerne giver mulighed for lokal variation i den konkrete udformning af det lokale bibliotekstilbud. Den kommunale finansiering af folke- bibliotekerne indebærer således, at der kan være en vis variation i det lokale bibliotekstilbud som følge aflokale prioriteringer, fx er det ikke alle kommuner, som overhovedet tilbyder brugerne adgang til elektroniske bøger. Endelig er det i lovens § 29 hjemmel til at fravige udgangspunktet om vederlagsfri adgang for alle, hvilket indebærer, at det enkelte bibliotek kan bestemme, at f.eks. de

netbaserede tilbud kun skal stilles til gratis rådighed for en nærmere afgrænset kreds af brugere. I bemærkningerne til Loven anføres det, at denne kreds kan være borgere med bopæl i kommunen.

Hvad skal jeg sige dertil, andet ”God Dag Mand Økseskaft”.

Vi udedanskere kan heller ikke få adgang til Zattoo dvs. dansk TV-Live, fordi vi har et udenlandsk IP-nummer :-)

venlig hilsen

Bo

Kilde:

Kulturministeriet