Danmark er ikke blot en stor eksportør af produktionsjob. Også vidensjobbene forsvinder fra landet i stort antal. Således forsvandt der op mod 2000 vidensjob i Danmark fra januar til september 2011, mens der i samme periode kun blev skabt 689 af slagsen i landet. Der forsvinder med andre ord tre danske vidensjob, hver gang der skabet ét, viser en ny opgørelse fra Eksportrådet under Udenrigsministeriet.
Udviklingen er dybt skadelig for Danmark, og hvis den ikke stoppes, har det voldsomme konsekvenser for landet. Danmark mister evnen til at få udviklingen af produkter til at blive til egentlig produktion. Desuden mister landets virksomheder viden om, hvad der foregår i produktionsprocesserne, og det kan gå ud over vores evne til at håndtere underleverandører, mener Brian Vejrum Wæhrens, der er lektor ved Center for Industrial Production ved Aalborg Universitet. I den sidste ende starter udviklingen ifølge lektoren en negativ spiral, fordi de danske unge vil nholde op med at uddanne sig inden for de områder, hvor vidensjobbene forsvinder fra landet, fremgår det af artiklen.