En ny lov, som blev vedtaget i år, betyder, at medarbejdere beskattes af værdien af optioner eller warrants, hvis de bliver udstationeret i udlandet. Også selv om gevinsten endnu ikke er realiseret.
Pengene bliver refunderet af skattevæsnet, hvis gevinsten ikke materialiserer sig, men som udgangspunkt skal medarbejdere have pengene op af lommen med det samme. Der er dog mulighed for at få henstand med betalingen af skatten, til optionen eller warranten udnyttes eller afslås. For at få sådan en henstand skal man stille «betryggende sikkerhed» og betale et tillæg, fremgår det af artiklen.