Skatteborgerforeningen får et stigende antal henvendelser fra danskere, der ønsker oplysninger om skattefordelene ved at skifte til et job i udlandet. Henvendelserne kommer overvejende fra folk med høje uddannelser. De har opdaget, at den ekstraindkomst, man får ved at være højtuddannet, ikke giver sig udslag i flere penge i tegnebogen, oplyser foreningens formand, Karsten Anker Petersen.
Formanden mener ikke, at det er skattetrykket alene, der får flere danskere til at prøve lykken i udlandet, men det er en faktor, der fylder mere og mere, vurderer han ifølge artiklen.