Som udlandsdansker kan man ikke få arbejdsløshedsdagpenge eller efterløn, når man vender hjem til Danmark igen som 62-årig uden at have arbejdet i Danmark i de seneste fem år. Det såkaldte beskæftigelseskrav betyder, at for at få ret til dagpenge eller efterløn skal man bl.a. mindst have været beskæftiget i 1924 timer eller 52 uger inden for de seneste tre år (gælder fuldtidsforsikrede, timetallet er lavere for deltidsforsikrede).
Reglen betyder, at har man fuldtidsarbejde i Dnanmark, kan man godt smutte til udlandet et år eller halvandet, for så at melde sig som arbejdssøgende med ret til dagpenge, når man kommer hjem igen. Så kan ens beskæftigelse i Danmark inden man rejste tælle med den er jo sket inden for de seneste tre år. Men er man væk i fem år, bliver beskæftigelse i Danmark inden afrejsen forældet og ryger ud af regnestykket. I så fald skal man på ny arbejde i mindst 1924 timer/52 uger (gælder fuldtidsforsikrede), før man igen opfylder beskæftigelseskrave og kan få ret til dagpenge eller efterløn, fremgår det af et brevkassesvar til en udlandsdansker, som regner med at skulle tilbringe fem år i Italien, inden vedkommende ønsker at vende tilbage til Danmark.