GENERELLE, FORHOLD, GENERELT, GRUNDE, JORD, IT, VILLAER

Provencalsk vinkelvilla med opvarmet swimmingpool

Flag 16-10-04 ~2 minutters læsning · 305 ord

Den anden bolig i den syvende udsendelse var en provencalsk vinkelvilla i Tourettes-sur-Loup nær Nice. Landsbyen er historisk og rummer mange fredede bygninger, der stammer helt tilbage fra middelalderen. Området er blevet meget populært inden for de seneste 15 år. Det har således tiltrukket en række kunstnere. Heriblandt skuespilleren Yves Montand, kunne Dorte Kiilerich fra ejendomsfirmaet Jan Fogh Cote d’Azur fortælle i udsendelsen.

Villaen var ejet af en engelsk indretningsarkitekt, som også havde stået for en gennemgribende restaurering inden for de seneste år.

Villaen var beliggende i bjergene, hvor der gennemgående er lidt køligere, lidt mere overskyet og regner lidt mere end helt nede ved den franske Middelhavskyst, fortalte Dorte Kiilerich.

Haven befandt sig på et plant jordstykke og havde automatisk vandingsanlæg. Udendørs var der ligeledes et 6 x 12 meters opvarmet swimmingpool, hvorfra de badende havde udsigt ud over hele området.

Byggeår: 1985 (restaureret 2001)

Boligareal: 260 kvm

Grundareal: 2800 kvm

Øverste plan: Hall, gæste-WC, køkken, spisestue, stue med pejs, stor overdækket terrasse, bad og arbejdsværelse.

Indretning: Terrasse, køkken og stue i åben forbindelse med hinanden, fælles WC, værelse samt værelse med WC og bad.

Underetage: Kælder samt fire soveværelser - heraf de tre med bad og det ene med bad og påklædningsværelse.

Køkkenbordene havde sorte granitplader. På den syd-vestvendte terrasse lige uden for køkkenet var der udsigt over hele bjergområdet. Terassen var overdækket med den fordel, at der ikke falder dug om vinteren. Der var i øvrigt udgang til terrassen fra alle tilstødende rum på øverste etage.

Huset bar præg af at være et designerhus - bl.a på grund af en del halogenspots i både loft og gulv. Badeværelserne i underetagen havde alle forskelligt design. De to rummede badekar omkranset af mosaikfliser. Der var installeret indeklimaanlæg i huset, og fra underetagen var der ligeledes adgang direkte ud fra alle rum.

Salgspris: Kr. 12.600.000.

Skribentmail: