De seneste fem år har 110.000 danske statsborgere forladt Danmark, viser nye tal fra Danmarks Statistik. Det svarer til indbyggertallet i Aalborg - Danmarks fjerdestørste by. Men det er ikke helt så dramatisk, som det lyder, for et tilsvarende antal er vendt tilbage.

»Indvandring og udvandring finder sted hele tiden og har gjort det så længe, der var landegrænser,« siger Garbi Schmidt, professor på institut for Kultur og Identitet på Roskilde Universitet.

Men hvor danskerne for 150 år siden rejste mod USA i hobetal for at slippe for fattigdom og arbejdsløshed, er viljen til at forlade landet i dag snarere et udtryk for overskud. Vi flytter til udlandet for at forfine uddannelsen, forbedre karrieren og højne livskvaliteten.

»De, der udvandrer, er oftest ressourcestærke danskere. Veluddannede, unge mennesker, der har friheden og mobiliteten og på ingen måde er skræmt af hverken fremmede sprog eller lidt anderledes samfundsnormer,« siger Garbi Schmidt.

Der er også økonomiske grunde til at flytte til udlandet. For eksempel stiger lønnen typisk, mens skatteprocenten skrumper.

»Vi ved fra undersøgelser, at særligt unge højtuddannede danskere, der føler, at de har en lav løn i Danmark, forsøger sig i udlandet.

Målet er at forbedre sin livsstil, og der vejer det økonomiske tungt,« siger professoren.

Ifølge en undersøgelse, som Ingeniørforeningen IDA lavede blandt sine udenlandske medlemmer i 2010, oplevede 54 procent, at de havde opnået en højere levestandard ved at rejse bort. Til gengæld betalte selvsamme ingeniører en anden pris. I Danmark arbejder ingeniører 39,7 timer i snit om ugen. I udlandet runder flere end hver femte ingeniør konsekvent 50 ugentlige timer.

Arbejdsbyrden ser dog ikke ud til at belaste udvandrerne. Blot syv procent følte, at deres livskvalitet var dalet ved at forlade Danmark.

Det at rejse til et andet vestligt land skræmmer ikke længere danskere. Og slet ikke de ressourcestærke, siger Garbi Schmidt.

»Via internettet har vi adskillige netværk på kryds og tværs af landegrænser, og vores engelskkundskaber er på et højt niveau blandt de yngre generationer. Desuden stifter mange danske børn bekendtskab med udlandet på ferier og rejser, inden de overhovedet smider bleen. At vi lærer allerede som børn, at verden ligger åben, følger os hele livet,« siger Garbi Schmidt.

Ifølge livsstilsekspert Anne Glad er alle danskere, der er født efter 1978 digitalt indfødte, som er vokset op med internettet.

»Det betyder også, at de er ægte globalister; de navigerer ubesværet mellem engelsk og dansk i en grænseløs verden. Man kan forestille sig, at skridtet til at flytte til udlandet derfor er blevet mindre. Den digitale udvikling betyder også, at afstanden hjem er blevet mindre - for eksempel via Skype - så det er lettere at pleje og fastholde de sociale relationer,« siger Anne Glad, der er strategisk direktør hos reklamebureauet Envision.

Professor Garbi Schmidt boede selv i Sverige og USA i adskillige år, inden hun blev mor. Hun gjorde det, fordi hun kunne, og fordi det »gav hende noget ekstra«. Men netop familiedannelsen afgør for det meste, om vi kommer ud eller ej. Når først vi er etableret med børn i skoler og faste jobs til begge forældre, falder incitamentet for at flytte langt væk drastisk, siger hun.

Familiestiftelse og ansvarsfølelse over for børnenes venner og skolegang er også den væsentligste årsag til, at titusindvis af danskere hvert år vælger at blive i udlandet. Det viser en stor undersøgelse om udvandring, som Dansk Industri foretog i 2008. Syv ud af ti udeboende betegner familieforhold som den mest betydningsfulde grund til ikke at rejse hjem. Dernæst er kulturlivet og klimaet i det fremmede land en populær grund. Og ikke mindst mener mere end hveranden dansker, at de karrieremæssigt møder større udfordringer i udlandet.

Da det netop er ressourcestærke og velluddanede borgere, der flytter fra landet, problematiseres udvandring ofte i medierne.

Skader det ikke samfundet, at cirka 20.000 af »de gode« danskere flytter ud af landet hvert år? Til det svarer Garbi Schmidt klart nej.

»Mange bilder sig ind, at udvandrere klipper båndet til Danmark fuldstændig. Sådan er det slet ikke. De holder fast i mange af deres netværk i Danmark - familie, arbejde og venner. Og de opbygger nye danske netværk i udlandet.« »Med nationalstatsbriller på betyder det, at vi frem for at miste borgere herhjemme, får en ny ressource i udlandet. Og den skal vi blive bedre til at benytte os af fremover. Vi skal i endnu højere grad sørge for, at udvandrerne bliver ambassadører for landet,« siger Garbi Schmidt.

Anne Glad er enig i, at udvandring kan være positivt. Hun fortæller desuden, at danske virksomheder er begyndt at se tidligere udlandsophold som noget positivt på cv’et hos eventuelle medarbejdere.

»Det sender et klart signal om ambitioner, lyst til udfordringer og evne til omstilling.

Desuden skaber udlandsophold nye vidensdomæner og kompetencer, som er afgørende for konkurrenceevnen - ikke mindst i et land som Danmark, der er afhængigt af eksport,« siger Anne Glad.