FORBRUG, STATISTIK

Dankort-betalinger i udlandet stiger med dobbelt fart

Flag 15-05-14 ~Et minuts læsning · 152 ord

For hvert år, der går, svinger danskerne mere og mere med dankortet. Men det går dobbelt så stærkt i udlandet som i Danmark.

Fra 2009 til 2013 steg køb via dankort i Danmark med 30 pct., men i samme periode tog købene med dankort i udlandet et hop på 60 pct. Alene fra 2011 til 2013 er den udenlandske omsætning via dankort steget fra DKK 35,1 mia. til DKK 44,5 mia., fremgår det af en analyse, som Nykredit har lavet.

Det er tankevækkende og begynder at ligne en tendens, siger Tore Stramer, der er chefanalytiker ved Nykredit Markets. Det kunne tyde på, at danskerne faktisk bruger flere penge, end man går og tror. De bruger dem bare ikke i Danmark, tilføjer han.

Den kraftige stigning i dankort-købene i udlandet kan ifølge artiklen tages som et udtryk for, at danskerne bliver stadig mere sparsommelige, samtidig med at de rejser mere ud af landet.

Skribentmail: