BOLIG, JURA, REGLER

Er trådt i karakter for længe siden

Flag BRUGEN AF WEBSTEDET 26-02-09 ~2 minutters læsning · 296 ord

Hej Morten Villumsen

Også tak til dig for indlægget om sletningen af bidrag på Udvandrerne.dk.

Jeg beklager endnu en gang, at jeg har været nødt til at slette din copy-paste fra kronikken i Berlingske. Men interesserede kan jo blot følge linket og sætte sig ind i budskabet fra den oprindelige kilde.

Selv hæfter jeg mig ved et andet punkt i den samme kronik. Nemlig at Pressenævnet i 2007 frifandt TV2 for ansvar for et omstridt indlæg på stationens blog, fordi skribenten havde skrevet uredigeret på bloggen. Situationen kan formentlig sammenlignes med den, som vi er ude i med den eller de skribenter, der ikke vil stå ved sin eller deres kritik af personer og firmaer, som de har fremsat her på Udvandrerne.dk. Bidrag, som forlængst er slettet.

Desuden vil jeg tilføje et citat, fra artiklen «Berlingske blogger i gråzone» fra Berlingske Tidende d. 17-12-2008. Et citat, som vel at mærke overholder reglerne for god citatskik:

«Ifølge medieansvarsloven er en udgiver ikke ansvarlig for brugerindlæg på en blog, hvis de holder sig fra at redigere i dem inden offentliggørelsen. Til gengæld har mediet pligt til at fjerne indlæg eller brugerkommentarer, hvis det bliver gjort opmærksom på, at de indeholder retsstridigt indhold».

At fjerne bidrag er jo netop det, jeg gør som webmaster på Udvandrerne.dk. Og endda så hurtigt, jeg kan.

Der er, som du ganske korrekt nævner, gået flere dage i enkelte tilfælde. Men det skyldes bl.a., at ingen gjorde mig opmærksom på, at der skulle være noget problem med de pågældende bidrag. De blev derfor først fjernet, da jeg selv opdagede, at der var ugler i mosen.

Derfor kan jeg kun støtte dig i dit ønske om, at webmaster træder i karakter. Dog mener jeg med støtte i ovenstående, at det har været tilfældet hele tiden.

Skribentmail: