Told- og Skattestyrelsen vil i 2006 sætte ekstra ind for at få danskere med bolig i udlandet til at betale ejendomsværdiskat af deres udenlandske boliger til den danske stat. Kontorchef Tage Christensen fra Told- og Skattestyrelsen erkender dog ifølge artiklen, at der er tale om en svær kontrolopgave.
Det danske skattevæsen har dog et spor at gå efter, hvis ejendommen er købt gennem en dansk ejendomsmægler. Men hvis boligen er købt gennem en udenlandsk mægler - og ikke er finansieret med et dansk boliglån, så er handelen næsten umulig at spore. Bl.a. fordi man ikke længere skal selvangive sin formue i Danmark.