BOLIG, GENERELT, EJENDOMSMÆGLERE, FERIEBOLIGER, GRUNDE, JORD, LEDELSE, LEJLIGHEDER, MØBLER, NYBYGGERI, SKØDER, SPROG, UDSIGTSBOLIGER, VILLAER

Ruin-elskeren, kolonisten og den praktiske

Flag ARTIKEL 03-10-10 ~7 minutters læsning · 1334 ord

Sofie Kyllesbech bevægede sig ind på helt ukendt område i sit kandidatspeciale på antropologi, da hun tog på feltarbejde blandt danskere, der har købt feriebolig i henholdsvis Spanien, Italien og Thailand.

»Det, der trickede mig, var, at hvis man har pas og penge til at rejse ud i verden, hvorfor så vælge at slå sig ned ét sted. Der er også inden for antropologien en tendens til at studere folkeslag og grupperinger, som det er synd for. Jeg ville hellere studere en gruppe mennesker, der rykker ved noget i samfundet,« siger Sofie Kyllesbech.

Og netop i sluthalvfemser og i starten af nullerne blev køb af en feriebolig i udlandet et middelklassefænomen. Mange havde en stor friværdi i deres bolig og havde pludselig penge til at investere i en lejlighed eller et hus under varmere himmelstrøg.

Der findes ingen opgørelse over, hvor mange danskere, der ejer en feriebolig i udlandet. Ifølge udvandrerne.dk –et site for danskere med bolig i udlandet – drejer det sig om cirka 80.000, men tallet dækker over både ferieboliger og permanente boliger.

Sofie Kyllesbech vendte hjem fra sit feltarbejde med 22 meget forskellige historier, som dog alligevel har en del fællestræk lige meget, om den blev fortalt af en lastbilchauffør med hus i Thailand eller en direktør med lejlighed i Toscana.

»Terrassen er et meget centralt sted for alle 22 familier. Jeg bad hvert sted ejerne tage tre billeder fra deres feriebolig, og terrassen er med på alles billeder. Det er også livet på terrassen, de fremhæver, når de skal fortælle om, hvad de laver,« siger hun. Hun har selv opfundet ordet »rolig-bolig«, som en fordanskning af antropologerne Wendy Parkins og Geoffrey Greigs undersøgelser af begreber som slow food- og citta slow-bevægelserne om dels tilberedning af mad og byplanlægning i mindre byer. Begge bevægelser forklarer begrebet langsomhed som fordybelse og omsorg for øjeblikket, der medfører nydelse og nærvær.

Og danskernes feriebolig i udlandet er i udpræget grad en rolig-bolig, hvor man kobler helt af, det er ren ferie, man nyder livet, stresser af og har ingen planer. Det er i hvert fald de ord, som går igen i Sofie Kyllesbechs interviews.

Men det er selvfølgelig ikke helt ligegyldigt, om man har en feriebolig i Spanien, Italien eller Thailand, selv om der er fællestræk.

Sofie Kyllesbech har kaldt ejerne i de tre lande for henholdsvis gæsten, lærlingen og kolonisten. Hun understreger, at hendes feltarbejde ikke er repræsentativt, men at hun alligevel godt tør dele ejerne op i tre forskellige grupper efter deres valgte land. Eller måske er det snarere forskellen på boligerne i de tre lande, som tilfører ejerne nogle karakteristiske træk. En pointe hun lægger vægt på i sit speciale.

Gæsten har feribolig i Spanien. »Danskere med feriebolig i Spanien prioriterer det velkendte og trygge. De mener, at dansk kultur er udmærket, og det er den spanske også. Hvis man har lyst til at spise på en spansk restaurant så gør man det – eller også gør man noget andet. Ejerne er ikke »spanskofile«, som danskere kan være det i Italien eller Frankrig. Man kan også se det på boligerne, som godt kunne ligge et andet sted end i Spanien. Boligen er meget funktionel og bliver beskrevet ud fra behovene, som f.eks. kan være to gæsteværelser og to badeværelser. Møbler og anden indretning kan godt komme fra Danmark, og ejerne ser ikke den spanske kultur som noget fremmed som i Italien og Thailand, men en mere ligeværdig kultur,« siger Sofie Kyllesbech.

Lærlingen holder ferie i Italien. »Danskernes typiske feriebolig i Italien er en rustik ruin i Toscana fra 1600-tallet eller måske endnu ældre. Ejerne bruger flere år på at bygge om og går meget op i at restaurere bygningen og indrette den i husets ånd. De går både i lære i forhold til deres hus, men også i den italienske kultur. En mand fortalte mig f.eks., at han prøver at drikke espresso ligesom italienerne. »I Danmark sidder du og nipper til kaffen. I Italien drikker du den bare, og sådan forsøger jeg også at drikke min espresso,« siger manden i interviewet med mig. De vil gerne opleve noget, som de opfatter som autentisk. Danskerne ved godt, at de ikke er italienere, men de lader som om for at få nogle særlige oplevelser,« siger Sofie Kyllesbech.

Koloniste holder til i det mest eksotiske og senest tilkomne sted at købe feriebolig for danskere, nemlig Thailand. »Danskere med feriebolig i Thailand opfatter deres omgivelser som eksotiske og spændende, men også fremmede, og noget som de skal have lidt under kontrol. Boligen er typisk et nybygget typehus, hvor de selv har haft en smule indflydelse på udformningen. De går meget op i, at der skal bygges efter vestlig standard, og tager så det thailandske ind og udstiller det. Både fordi de synes, at det er pænt og hører til, men også fordi man har ting under kontrol, når man udstiller dem. Danske boligejere oplever modsat i Spanien og Italien et spring i deres status og kommer til at være en del af en ny overklasse. Det er ikke nødvendigvis noget, de selv efterstræber, men en position, de får via deres feriebolig, som typisk er opført i såkaldte gated communities med mure rundt om og vagter,« siger hun.

Sofie Kyllesbech har i alle sine interviews bidt mærke i, hvor stor kontrasten er mellem ejernes liv i ferieboligen og derhjemme, hvor der er fuld fart på, uanset om folk arbejder eller er pensioneret.

»F.eks. fortæller en pensionist, at han og hans kone er mere afslappet i deres bolig i Spanien end derhjemme. Jeg spurgte hvorfor, og han svarede, at »vi er opdraget til at bestille noget. Jeg har ikke haft arbejde i mange år, men det sidder i os. Hernede har vi ferie.« Ferieboligen bliver dermed en tilstand både geografisk og mentalt. Tiden står stille, familien er sammen på en anden måde, og flere taler om, at fordelen ved at have en feriebolig er, at man ikke stresser rundt med en guidebog og sætter krydser ved det, man har overstået. Man kan bare sidde på sin terrasse og alligevel have noget at skrive hjem om. For det er også en oplevelse at gå i det lokale supermarked og at kende slagteren og naboen. En anden oplevelse kan være at bruge en hel dag i den lokale bank for at få godkendt et skøde. Det ville være irriterende derhjemme, men her opfattes det som en spændende kulturel oplevelse,« siger Sofie Kyllesbech.

Hun har mødt både det grå guld og børnefamilier med især store børn. For med en feriebolig i udlandet kan de stadig lokke deres teenagebørn med på ferie, hvorimod de måske ikke synes, at det er så sjovt at komme med i sommerhus.

»Mange bruger også ferieboligen som samlingspunkt for voksne børn og børnebørn, men det er vigtigt, at der er et værelse til hver og gerne flere badeværelser. Det er ikke som i sommerhuset i Danmark, hvor det er mere afslappet, og nogen sover på sofaen, og andre stiller et telt op ude i haven,« siger Sofie Kyllesbech.

Alle undtagen én af de 22 familier har købt deres feriebolig efter år 2000, og det overraskede Sofie Kyllesbech, at rigtig mange af dem har boligen til salg på den måde, at de er villige til sælge, hvis de får tilbudt den rigtige pris.

»Det er helt anderledes end derhjemme. Ingen af dem kunne drømme om at sælge deres primære bolig eller deres sommerhus i Danmark, hvis nu den rigtige pris kom. Med ferieboligen i udlandet er de klar til at købe noget et andet sted måske, og ingen af dem kan forestille sig, at boligen skal gå i arv til børnene, som man ser med sommerhuse i Danmark. På den måde har boligerne hverken fortid eller fremtid, og tiden står stille, når man er der. Selvfølgelig er ejerne knyttet til huset, men det er en her-og-nu-relation, som er meget stærk, men også kan skiftes ud. I hvert fald som de ser det nu, men det ændrer sig måske, hvis de bliver boende mange år endnu,« siger hun.