BOLIG, ØKONOMI, BOLIGKØB, FERIEBOLIGER

Professor: Køb en feriebolig i udlandet for at bruge den - ikke som investering

Flag 22-05-10 ~2 minutters læsning · 278 ord

En feriebolig i udlandet er ikke noget godt valg, hvis den er udset til at fungere som pensionsopsparing. Sådan lyder et af synspunkterne i en klumme, som professor Michael Møller fra Handelshøjskolen i København har skrevet.

Hvis du investerer i aktier som led i din pensionsopsparing, kan du være uheldig. Men det er svært at dumme sig direkte. Det er derimod let, hvis du køber en feriebolig, mener professoren.

For det første er der store omkostninger ved at købe en feriebolig i udlandet. Og ka du nu være helt sikker på, at boligen ligger i et land og et område, som du vil være glad for at komme i mange år frem i tiden, spørger han? Danskere ved typisk heller ikke særlig meget om prisniveauet i det land og det område, de vælger at købe en feriebolig i. Ofte er køberen sikker på, at købsprisen er lav, og de har ofte en urealistisk forestilling om, at den vil stige kraftigt. Dertil kommer så, at du kan løbe ind i en række juridiske problemer, når du anskaffer dig en feriebolig i udlandet, anfører Michael Møller.

Konklusionen fra professoren er temmelig enkel: En feriebolig i udlandet egner sig ikke som en investering, der skal gøre det ud for din pensionsopsparing. En pensionspsparing skal nemlig kunne udbetales løbende og i små portioner, og det kan en bolig ikke bruges til.

Køb derfor kun en feriebolig i udlandet, hvis du er sikker på, at du selv vil bruge den i en årrække, eller hvis du vil bruge den flere måneder om året. I modsat fald bør du nøjes med at leje dit sommerhus i udlandet, lyder det kontante råd fra Michael Møller.

Skribentmail: