I sidste uge anholdt politiet i Venezuela på blot en enkelt dag over 400 personer på grund af butiksplyndringer.
Kriminaliteten skyldes en udbredt mangel på mad i det ellers så olierige land. Men et antal mindreårige er dog også ifølge AFP blevet pågrebet med elektronik, som de havde stjålet.
Ugen før førte mad-manglen til omfattende demonstrationer, som bl.a. endte med, at politi og militær dræbte en demonstrant.
Sikkerhedsstyrker er også blevet sat ind i byen Cumana, efter at hundreder af mennesker ligeledes havde plyndret butikker for at skaffe mad.
Den regionale guvernør fra det regerende socialistparti omtaler de mange mennesker som «vandaler». Desuden mener han, at antallet af anholdte overdrives i medierne.
Venezuelas 30 millioner indbyggere er for tiden ofre for en økonomisk krise og en inflation, som ifølge nyhedsbureauet Reuters sætter verdensrekord. Den er den elendige økonomi, som har medført stigende mangel på alt fra fødevarer til medicin, fremgår det ifølge artiklen af et Ritzau-telegram.