Ingen løn i ni måneder og Martin Frid-Nielsens forældre spurgte lettere bekymret til sønnens velvære i Silicon Valley:

»Er du stadig arbejdsløs?«

Med udgangspunkt i dansk mentalitet var svaret »ja«. Set med Silicon Valley-briller var det et klart nej.

Stifteren af firmaet Soonr gennemgik på daværende tidspunkt blot den periode, som iværksætterne i Silicon Valley ofte gennemgår: Opstartsprocessen, hvor aflønning af medarbejdere sker i optioner, og stifterne selv må leve på de økonomiske pumper. Det er livsformen i Silicon Valley. Ingen er flove over det. Tværtimod. Det betragtes nærmest som en succes at kuldsejle en gang imellem.

Optimismen og ukueligheden er overalt. Med en helt speciel energi kombineret med ingredienser som dygtige hjerner fra universiteterne i Bay Area og venturekapitalisternes ubændige trang til nye eventyr er vækstbetingelserne for nye virksomheder så absolut optimal.

Sådan har det været siden begyndelsen af 1970erne. Og på trods af det velkendte og dundrende knockout i 2000, da dotcom-boblen brast og internetvirksomheder på stribe viste sig at være luftkasteller, er investeringslysten vendt tilbage. Det i en grad, så venturekapitalisterne i øjeblikket har svært ved at få placeret alle deres penge og derfor kigger efter nye græsgange som eksempelvis miljøteknologi fænomenet cleantech.

Facebook over det hele

Berlingske Business har mødt en stribe danskere i et af verdens uden sammenligning mest innovative områder. Hvorfor er stedet interessant? Hvilke spilleregler er der? Og hvorfor egentlig her og ikke andre steder?

For Silicon Valley er på mange måder som en lille, lukket biotop. Her sås frø en masse. Mange spirer, færre gror, et minimum springer ud og kun enkelte bliver til succeser som Google og Facebook. De andre iværksættere, de må forsøge igen. Og igen. Indtil de enten vinder eller slutteligt bliver brutale ofre for Darwins lov. Men en udefinerbar energi holder det hele i live.

Rejsens første danskerstop er i Palo Alto, der er en slags epicenter i Silicon Valley. Ikke målt på antallet af virksomheder, ej heller påøkonomien, men fordi den lille hovedgade, University Avenue, er fyldt med netop de cafeer og restauranter, hvor fluer på væggen ofte bliver vidne til handlerne. Det er her, mange af venture-millionerne skifter hænder.

»Her er en evig jagt på the next big thing,« siger Martin Frid-Nielsen, når han skal beskrive essensen i Silicon Valley og Palo Alto.

Vi bevæger os rundt i gaderne. Martid-Frid Nielsen viser tilholdstedet for en af tidens hotteste virksomheder, Facebook, som stille og roligt vokser og flytter ind i flere og flere af bygningerne i Palo Alto, der som en natulig konsekvens bliver klistret til i de blå-hvide logoer.

Alle vil være med

I samme øjeblik, vi passerer, åbner hoveddøren og en Facebook-medarbejder vandrer ud med rent tøj over skulderen, for selv om solen lokker her i Silicon Valley, spenderer medarbejderne så mange timer inde bag de tonede ruder i de kunstigt afkølede kontorlokaler, at selv tøjet vaskes på arbejdet.

»Her bliver arbejdet meget. Det er stemningen; at man vil gå gennem ild og vand for sin arbejdsplads blot for at få lov til at være med i det næste store og have en »lotteriseddel« i form af medabejder-aktier, der kan blive yderst værdifulde,« siger Martin Frid-Nielsen.

På den anden side af gaden peger han på den bygning, hvor Google-stifterne Larry Page og Sergey Brin begyndte Google-emperiet, der nu er rykket et par kilometer væk fra Palo Alto til byen Mountain View.

Google-stifterne mødte hinanden på Stanford University, som er en af de brikker i Silicon Valley, der er vigtig for biotopens overlevelse.

18 Nobel-priser er gennem tiden sevet i retning af universitetet, som på en rangering foretaget af Center for World Class Universities i Shanghai ligger nummer to umiddelbart efter Harvard University i Boston. Nummer tre på listen er et af San Francisco-områdets andre universiteter, det statsejede UC Berkeley. Blot for proportionernes skyld er Københavns Univeristet til sammenligning at finde på plads nummer 45.

Perkins den første

At der for alvor kunne kapitaliseres på universiteternes viden gik op for venturekapitalisterne i begyndelsen af 1970erne i slipstrømmen af 1950ernes opfindelse af halvlederne nye og mere effektive transistorer baseret på materialet silicium.

Første venturekapitalist og stadig en af de helt store, Kleiner Perkins, indtog Silicon Valleys Sand Hill Road i 1972. Muligheden for at rejse venturekapital voksede yderligere, efter Apple Computers meget succesfulde børsnotering i 1980, hvor selskabet hentede 1,3 mia. dollar på børsen.

En heller ikke uvæsentlig og livskabende faktor i Silicon Valley er drømmerne. De kommer fra hele verden. Også Danmark. Martin Frid-Nielsen er en af dem, der drømmer. Lars Dalgaard, der har stiftet virksomheden Successfactors, er en anden.

Danmark har sågar et brohoved i Silicon Valley. Udenrigsministeriet etablerede i 2006 Innovation Center Danmark, hvor en lille flok ansatte blandt andet hjælper danskere til at afklimatisere danske virksomheder, så de formår at indgå i biotopen.

Kræver en skarp tunge

Det er nemlig ikke altid let, selv om man møder op med et godt produkt.

»Det er ikke altid den bedste teknologi, der vinder her,« siger Lene Sjørslev Andersen, der de seneste to år har hjulpet danske IT-virksomheder med et fodfæste i dalen.

Danskernes problem er ofte en upræcis tilgang til både marked og investorer, fortæller hun. Vakler man blot lidt for meget i præsentationen, og indeholder det såkaldte »elevator-pitch« ikke de rigtige informationer, kan løbet være kørt. Venturekapitalisternes skal videre. Jagten er benhård.

Derfor hjælper Innovation Center Danmark virksomhederne til at blive skarpere på indholdet af den kvikke salgstale: Hvilken »pain« vil du løse hos kunderne, hvordan er konkurrent-billedet og hvornår regner du med at tjene penge? Forberedelsesfasen kan blandt andet betyde, at en dansk virksomhed trods succes med et bredt produktsortiment i Danmark må skære ind til benet og vælge fra.

»Det kan let virke useriøst, at du vil for meget,« siger Lene Sjørslev Andersen.

Men hvordan mødes folk? Nøgleordene er netværk, netværk og netværk. Netværk er ikke et ukendt begreb i Danmark længere, men i et område som Silicon Valley er metieren raffineret og forfinet til perfektion, fordi alle har samme mission. Drømmerne, iværksætterne, vil gerne have fat i kapitalen og venturekapitalisterne i de mest lovende virksomheder.

Derfor møder de hinanden efter et speed-dating lignende koncept ved en masse netværks-arrangementer.

Betaling med optioner

Er man først inde i varmen og spiller efter biotopens regler, er det lettere at være iværksætter end andre steder, fortæller Martin Frid-Nielsen.

»Det er nemmere at rejse penge end i Danmark, og der er mange events, hvor du kan vise, hvad du laver,« siger han.

Martin Frid-Nielsens virksomhed, Soonr, har fået indskudt over 75 millioner kroner af forskellige investorerer, bl.a. Cisco, Intel og Clearstone Venture partners. Soonr opererer i dag med kontorer i Silicon Valley, Danmark og Slovakiet.

Han fortæller også historien om sin PR-konsulent, der kun ønskede at arbejde for ham, hvis hun udelukkende blev aflønnet i aktie-optioner. Det havde hun prøvet før med succes. Dengang hed iværksættervirksomheden Google. Valget var mellem ca 10.000 dollar i løn for 2-3 ugers arbejde, eller 10.000 aktier.

»Der er også advokater, som arbejder på den måde, hvor kontant afløning kan blive erstatet af aktier i et lovende foretagende. Nogle projekter taber de på, andre vinder de på. Men det er med til at gøre det lettere at være iværksætter,« siger han.

Nu kan det let komme til at lyde som en rosenrød historie; at succesen er givet i Silicon Valley, og at livet mest af alt foregår på smarte cafeer, der serverer mad med lavt kalorieindhold og kildevand.

Men alt efter, hvilken optik man ser dalen igennem, er der også bagsider. Miljøet er hårdt og slidsomt, og arbejdet fylder meget.

Danskeren Mads Rydahl, der har haft succes i det danske computerspilsmiljø, rejste for tre år siden til Silicon Valley for at afsætte nogle patenter. Han er her stadig. Efter et job på Stanford University landede han efterfølgende i en stilling som chef for produktdesign i en nystartet virksomhed, der netop har hentet venturekapital på et »anseeligt tocifret millionbeløb i dollar«, som Mads Rydahl udtrykker det. Derudover er han ret sparsom med oplysningerne om virksomheden, da den endnu et i en iværksætterfase.

Til gengæld fortæller han gerne om miljøet:

»Her er mange professionelle; du ser meget få forældre med børn. Mine chefer er for eksempel i 40erne og har ingen børn. Mange vælger at leve og ånde for deres virksomhed,« siger Mads Rydahl, der selv er nybagt far.

Hårdt men til at bære

Kulturen smitter også af på medarbejderne. Ingen kommer sovende til et job. For at begå sig skal man som medarbejder have stor selvindsigt og hele tiden vide, om man nu for alvor er værdiskabende for virksomheden.

»Man taler åbenlyst om, hvornår man spilder hinandens tid. At netværke i Silicon Valley handler i høj grad om at være meget opmærksom på, hvornår man er en hjælp, og hvornår man bliver en belastning,« siger Mads Rydahl.

»Det er en intellektuel økonomi, hvor man opbygger kapital ved at formidle kontakter, der kan hjælpe andre videre.«

Mads Rydahl er dog ikke er imponeret over amerikanernes sparsomme ferieregler og næsten ingen barselsorlov.

»Folk er også drevet af en angst for at miste deres job eller plette deres CV, fordi jobbet danner grundlaget for ens sygeforsikring, og man derfor man risikere at miste sin dækning netop i en periode, hvor man er særligt udsat for stress,« siger han.

Alligevel er livet til at bære, fordi her på godt dansk er rart at være. Den danske venturekapitalist Christian Borcher sætter et par ord på:

»Stedet er dejligt. Her er varmt, solen skinner hele tiden, du har Lake Tahoe i køreaftand, og Stillehavet lige på den anden side af bjergene,« fortæller han og fortsætter:

»Stedet tiltrækker optimister, og der er en enorm positiv energi.«.

Energien. Alle taler om den. Man mærker den næsten selv, når man færdes i dalen. Martin Frid-Nielsen kalder den »Pacific High«. Måske skyldes den solen. Måske den opvarmede stillehavsvind. Måske drømmene. Men det er den udefinerbare størrelse, der gør Silicon Valley til noget helt unikt.