UDDANNELSE, FORSKNING, GENERELT, STUDIEOPHOLD

Fik værtsfamilie hvor manden var 76 år og konen 64 år

Flag 15-02-02 ~Et minuts læsning · 143 ord

Den 17-årige dansk-sydslesviger Kim Nena Bugge beretter i artiklen, hvordan hun som udvekslingsstudent blev indkvarteret hos en amerikansk værtsfamilie, hvor manden var 76 og konen 64 år. Parret var så langt oppe i årene, at de ikke var i stand til at hente hende ved ankomsten til lufthavnen i Detroit, fordi flyet landede omkring midnatstid.

Landingen var ifølge artiklen startskuddet til et mareridt, som først sluttede, da Kim Nena Bugge efter tre måneder valgte at forlade sin amerikanske værtsfamilie og drage hjem. Hun er i dag elev på den danske Duborgskolen i Flensborg og bliver student næste år.

Kim Nena Bugge og hendes forældre retter en stærk kritik mod Aspect, som var den udvekslingsorganisation, der stod bag opholdet i USA. Men direktøren for Aspect, Niels Frandsen, afviser kritikken. Han mener ifølge artiklen, det er pigens og hendes families skyld, at tingene gik skævt.

Skribentmail: